Juleønsker der motiverer

Kan man undgå at tage på i julen?

Det spurgte min veninde mig om sidste fredag. Alt imens vi sad i sofaen, havde droppet den planlagte træning og i stedet så dokumentaren ‘Fittest on earth’. Og placeret mellem os, fandt man en stor skål slik. Et mere komisk scenarie til spørgsmålet, kan jeg næsten ikke tænke mig til. Men faktisk behøver ikke at være så besværligt, at undgå at tage på i julen.

For selvom du dropper en træning, til fordel for et julearrangement eller tømmermænd dagen derpå, så sker der bestemt ikke noget ved det. Når det er et enkeltstående tilfælde.
Problemet opstår når vi spiser mere end vi forbrænder, så her får i lidt jule-tips med på vejen. Nogle som jeg selv bruger i det store hele billede, men især her i julen hvor de søde sager lokker.

Tips til at undgå at tage på i julen

Selvom maden smager skønt, så holder jeg mig som regel til en portion.
Til julefrokosterne er fristelserne mange, men jeg behøver jo ikke smage det hele. Mon ikke muligheden for varm leverpostej dukker op igen en anden gang?

Min skridttæller er en god indikator for hvor meget jeg bevæger mig. Især på dage hvor jeg ikke får trænet, holder jeg ekstra øje med mine skridt. 12.000 skridt om dagen skal der til for os kvinder, for at holde vægten hvor den er.

Spiser jeg mere end jeg plejer, bevæger jeg mig mere end jeg plejer. En ekstra tur med hunden, en ekstra træning, at cykle op i Rema for at handle ind. Alle sådanne ting gør en forskel, og giver plads til lidt ekstra julegodter.
Nu sidder jeg ikke på en arbejdsplads med pebernødder og brunkager i lange baner, men gjorde jeg ville jeg at begrænse mit indtag. Så godt smager det jo heller ikke. Eller er det bare mig der synes det er noget man spiser, fordi det står på bordet og ikke fordi man har en voldsom trang til det?

Jeg spørger mig selv om jeg er sulten, inden jeg spiser mere.

Der skal selvfølgelig også være plads til ekstra hygge, klejner risengrød og alt det som hører julen til. Min pointe er bare at ‘regnskabet’ skal gå op for at undgå at tage på.
Jeg har lavet en lille lækker træning, der giver sved på panden og KUN tager 20 minutter. I kan finde video af den her, og så kan du jo prøve den med en veninde eller mellem julehyggen i december.

   

5 kommentarer

  • Samantha

    Tak for et par gode jule råd 🙂 Kan du anbefale en skridt tæller som ikke er et ur? En som man kan have i lommen evt 🙂 ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Min søster har et ret smart Fitbit ur, men på job må hun ikke bære ur men har i stedet sådan en lille dims til lommen. Den sender så oplysningerne til uret, så når hun tager det på igen efter job så er alle dat samlet. Jeg tror også denne ‘dims’ kan bruges uden uret. Desværre ved jeg ikke hvad den hedder, men prøv at tjekke på Fitbit <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Tak for inspirerede blog😘 De 12000 skridt er det altid “ud af huset”/ pulsen op. Eller tæller alle de skridt man tager i løbet af dagen med?
    Kh Iben

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Iben, Tak for din skønne kommentar den gjorde mig oprigtigt glad! 🙂
      De 12.000 skridt er alle de skridt du tager om dagen. Frem og tilbage mellem håndvasken i køkkenet og kogepladen, eller ud til bilen. Det hele tæller 🙂
      Kærligst Mette

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Iben hahne

      Tak det svar gjorde mig glad💃

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Juleønsker der motiverer