Kødfri uge - hvordan gik det?

Inde i en træt periode – hvad stiller jeg op?

 

kari traa skulte jacket
De sidste 14 dage måske endda tre uger hvis jeg tænker mig om, har jeg været abnormt træt. Det er ret overvældende for mig, for jeg er typen der er irriterende frisk gennem hele dagen. Lasse forstår ikke hvor jeg får min energi fra, da vi lidt er hinandens modpoler hvad det angår. Ej det er måske en overdrivelse, men jeg flyver normalt op af sengen og er aldrig træt i løbet af dagen, og heller ikke ved at falde om kuld om aftenen.
Sådan har Lasse altid kendt mig, men han ved også at jeg af og til, måske et par gange om året får et dyk i min energi og overskud.

Det er enormt frustrerende at vågne om morgenen uden at være udhvilet. Og mindst lige så irriterende at føle at øjelågene bliver tunge midt på dagen. Den følelse af at være uoplagt, er så langt fra min person så når det overvælder mig, er jeg lidt ved siden af mig selv. Som jeg sidder i skrivende stund, synes jeg næsten at tastaturet kunne se indbydende ud som en lille hovedepude. Jeg véd det er en dårlig ide med powernaps (nu taler jeg kun for mig selv), for det er som om at min krop husker det, og også vil have en lur dagen efter, og efter og så er jeg for alvor i en ond cirkel. SÅ inden længe smutter jeg ud i garagen og kæmper lidt sved frem på panden – for dét ved jeg løfter min energi. Der foruden skal tyren tages ved hornene, så fra i dag skal det være slut med trætte øjne. Eller det kræver en indsats det er jeg klar ove,r for der er jo også en årsag til trætheden.

De sidste par uger har jeg sovet for sent. Jeg forstår virkelig godt at forældre er fuldstændig bombede, hvis de ikke komme i seng i ordentlig tid. En enkel dag i ugen kan gå for mit vedkommende, men ellers skal min skønhedssøvn helst indtræffe kl. 22.00. Og med det mener jeg at jeg skal SOVE der, ikke gå i seng, fjerne makeup osv. Nej sove.

Det smager så godt det forbandende koffein. Jeg er vild med både den læskende variant på dåse, og den varme med skummende i. Men øøøj hvor kan det også være ødelæggende. Desto mere træt, desto mere koffein. Min oplevelse er at jeg i de perioder hvor jeg drikker mest, faktisk bliver endnu mere træt. Altså endnu mere søvnig når koffeinen stopper med at virke. Andre der har erfaring med det? Det er nærmest katastrofalt hvis jeg får for meget koffein om morgenen, så er jeg en zombie resten af dagen. Så skru lige ned på det frk. Lyngholm.

Boldene er mange at jonglere med i øjeblikket. Mine to partnere og jeg er ved at søsætte et projekt (som jeg glæder mig absurd til at fortælle jer om) Dertil er jeg startet på personlig træning igen, og har i øjeblikket 8 timer om ugen på gulvet. 8 timer på gulvet kræver forberedelse, så der er klart flere timer i det end som sådan. Dette ved siden af de jobs som SOME, blog mm. bringer. Lasse har jobbet mange aftener, men egentlig tror jeg mest at det er de nye arbejdsopgaver kræver lidt tilvænning. Lidt som når man starter på et nyt job og kan være helt blæst bagover i starten.

Når det så er sagt kimser jeg heller ikke af vejrsituationen. Den grå himmel, manglende sol I really need it! Og foråret lader sig jo tydeligvis vente. Hvor meget tålmodighed skal man mon væbne sig med? I hvert fald ved jeg at solen, og manglen derpå gør en forskel. Men ind til da, må den stå på mere søvn, mindre koffein og så også mere kærlighed til den mad jeg spiser. Når man har travl ryger der nemt nogle dumme måltider ned, fremfor de solide der mætter længere tid af gangen..

2 kommentarer

  • Jeg har haft det på præcis samme måde og jeg bebrejder den der april vinter vi pludselig skulle i gang med lige som jeg havde indstillet mig på lys 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Jeg tænker heller ikke man kan komme udenom at det har haft indflydelse.
      Nu hepper jeg for fulde drøn på sommer, kan se vejrudsigten lover 24 grader i dag. Endelig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kødfri uge - hvordan gik det?