Slip af med svage skuldre

Igang med løb?

IMG_8248
aIMG_8250IMG_8243
Solen og den lyseblå himmel er så småt begyndt at kigge frem. Det betyder at jeg er opstartet på udendørs løb igen. Om foråret og sommeren bliver det altid til mere løb, end på de resterende årstider. Den simple årsag er, at jeg elsker at være udenfor i godt vejr. Blå himmel, grønne træer og fuglesang gør mig glad. Det er sikkert helt en kliche at sige at ‘løb er meditation for sjælen’, men det er ikke længe siden jeg læste, at vi har rigtig sundt af at tænke på ingenting. Netop som når jeg løber.

Løbetips for nybegyndere
1) Vil du igang med løb, så accepter dit udganspunkt. For mange er en løbetur enormt uoverskuelig, og ikke noget man overhovedet forbinder med velvære. Vi har alle lavet den fejl at løbe alt for stærkt og gå kold inden vi nærmest er kommet igang. Man mister alt lyst til at løbe igen, efter et konditionsmæssigt nederlag af den kaliber.
Lad være med at løbe for stærkt på dine første løbeture. Er du helt grøn er det okay at variere mellem gang og løb. Opbyg tempoet over tid. Det kan faktisk være rart at løbe, når man ikke er ved at falde om af iltmangel. 😉

2) Dine gamle udtrådte kondisko, gør ikke noget godt for dig! Anskaf dig et par sko, der er beregnet til løb. I øjeblikket tester jeg et par fuzeX løbesko fra Asics, som også kan bruges i fitnesscenteret. Skoene absorberer stød ved landing fx under løb, eller ved jump squats. En funktion der er enorm vigtig, for at undgå skader. Især knæet vil hurtigt brokke sig, hvis du løber rundt i udtrådte sko, eller sko der ikke er beregnet til løb. Trust me, jeg har selv været der!

3) Lad være med at tænke over, at du ikke gider afsted. Når du først er igang er det skønt, og især bagefter. Man er både glad, har en god følelse i kroppen og er stolt over at man har været afsted. Uanset niveau eller tempo, give en løbetur energi og godt humør.
Slår tanken dig at du ikke gider afsted, fejer du den til side og hopper i skoene med det samme!

Vind et fuzeX-kit til dig og din veninde
Jeg er ikke den eneste der synes, du ska løbe i ordentlige sko. De næste fire uge kan du nemlig vinde et fuzeX-kit med både sko, shorts, tights, top, jakke og armbånd til dig og en veninde. Det eneste du skal gøre er at tage et billede på din yndlings-løberute, og dele det på Instagram eller Twitter med hashtagget #fuzeXplore.


Sponsoreret indlæg

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Slip af med svage skuldre