Lækker burger med bøf af sorte bønner

Her er vores nye hus

img_3778
Som jeg har fortalt jer, så flytter vi fra vores hus da det langt om længe (eller sådan føltes det i hvert fald – i kan læse om det her) blev solgt. Vi har haft mange drømme, tanker og spekulationer om hvad vi ville. Hvor ville vi gerne bo, hvor stort et hus har vi behov for, ville vi bygge eller købe et færdigt. Det er ikke bare en beslutning der bliver taget på en weekend, for der er jo uendeligt mange muligheder.

Lasses karriere tog en drejning i starten af 2016, hvor han stoppede som fodboldspiller, fik to nye hofter og i stedet for selv at stå i målet, blev målmandstræner for akademiet i FC Midtjylland. Det betød helt andre arbejdstider end vi har været vant til, men på daværende tidspunkt var vi stadig kun os to, så det krævede ikke så meget andet end tilvænning og så hang hverdagen stadig sammen.
Vi startede drømmen om at være nybyggere i Silkeborg, og endte et helt andet sted end jeg NOGENSINDE havde forestillet mig. Nogle venner af os flyttede tidligere på året i samme retning, af præcis sammen årsag, som skulle ende med at få os til at rykke pælene op i Jyllands smukkeste by.

Huset vi har købt ligger i intet mindre end min barndomsby IKAST. Et sted jeg har svoret aldrig at vænne tilbage til, efter 6 år i Aarhus og 3 år i Silkeborg. Derfor synes jeg der er ret komisk, at vi er faldet for et hus netop her. Men når jeg nu tænker over det, så er det alligevel ikke så underligt. FCM træner i Ikast og derfor er det her Lasse spenderer en masse timer. Vores familieliv bliver hundrede millioner gange nemmere, ved at være samme sted som klubben. Udover at logistikken omkring aflevering i institution bliver nemmere, så er det slut med at spilde tid på at pendle. Dertil glæder jeg mig enormt til, at vi langt nemmere kan smutte ud og se kampe på hjemmebane, eller køre ned og se en træning når Amilia er hentet fra vuggestuen.
Min familie (eller noget af den), bor også i Ikast. Min mor som er alene bor i en lejlighed og det gør mig varm om hjertet, nemmere at kunne tilbringe flere timer sammen med hende. Prikken over Iét er at huset vi har forelsket os i, ligger på sammen gade som min ene søster og hendes mands hus. Der er faktisk kun tre huse imellem – det synes vi bare er super fedt!
Samtlige at vores venner er flyttet fra Silkeborg og nogle af dem er som sagt også ‘endt’ i Ikast, pga fodbolden. Mine veninder hjemmefra bor stadig i Aarhus, men de er jo alle hyppigt forbi Ikast hos deres forældre, så det bliver endnu nemmere for dem lige at smutte forbi os til kop kaffe, en gåtur eller lidt aftensmad. Dét er da dejligt!

For mig har det virkelig krævet gode overtalelsesevner fra Lasses side, før jeg overhovedet overvejede at kigge på hus i Ikast. For Silkeborg har vundet en enormt stor plads i mit hjerte. En by med så skøn og smuk, mener jeg ikke at Ikast kan hamle op med. Alligevel så har min barndom i byen været lige som den skulle være, intet har manglet og det jeg har fået opbygget i byen, har holdt ved og haft stor betydning for hvem jeg er i dag. I øjeblikket føles det dog stadig som om, at mit hjerte ligger i Silkeborg. Forestillingen om ikke at bruge byen er underlig. Så heldigvis er der ikke længere end at vi nemt kan hoppe i bilen, og være i Silkeborg før vi ved af det (TAK for motorvejen!)

Når alt kommer til alt, så får man andre prioriteter når man får børn. Det vigtigste for os er en dejlig base, hvor vores familieliv kan tage form. At vi så ovenikøbet har fundet et hus der har slået benene væk under os, er jo næsten mere end vi kunne bede om. Vi er i øjeblikket igang med at give det en ‘omgang’ og stille og roligt gået igang med flytningen. Jeg håber i har lyst til at få et kig ind i huset, så snart vi er klar til at vise lidt frem.

   

8 kommentarer

  • Corinna

    Vi overtog faktisk d. 2. Juni. Så vi er i fuld gang! Men hr stadig håndværker på som skal have lavet nogle finisher. Det er en større omgang at flytte i hus åbenbart 😁 men dejligt vi har overtaget det! Læste lige dit indlæg om opstart af personlig træning igen – go for it! Der skal nok være klienter og et marked for det – os i Ikast 😃👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Ja shit, det er altså en ordentlig omgang. Vi har også stadig håndværkere gående. Der mangler lidt hist og her. Tror først vi kommer helt på plads efter ferien 🙂
      Vi mangler også en masse møbler pludselig. haha 🙂

      Ja jeg savner virkelig personlig træning, så det er nok bare at kaste sig ud i det som du skriver 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med det, sødeste du :-* Det ser da bare for dejligt ud. God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Tak smukke du! <3 Vi glæder os helt enormt til at rykke helt ind.
      Rigtig god weekend til dig og familien

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Corinna

    Hej smukke 🙂
    Stort tillykke med jeres nye hus! Det ser virkelig lækkert ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Tusinde tak! Vi glæder os. Hvor langt er i fra at kunne flytte ind i jeres? 🙂 Det må være lige om lidt ikke?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    hej mette 🙂
    stort tillykke med jeres nye hus 🙂
    jeg har lige et spørgsmål som godt nok ikke har noget med dette indlæg at gøre, men vidste ikke hvor ellers jeg skulle spørger…
    men efter jeg havde set det hjemme træningsprogram du har lavet et indlæg om + en video hvor du viser øvelserne. så gik jeg med det samme ind og bestilte alt trænings tilbehøret man skulle bruge, så jeg kunne komme igang med at lave programet hver anden dag, som du skrev man skulle…
    men da jeg aldrig har styrketrænet før, kan jeg simpelthen ikke komme igennem hele programmet.
    selovm jeg presser mig selv, når jeg bare til et punkt hvor mine ben knækker sammen under mig?
    jeg ved ikke om det bare er mig eller om man ikke bare kan gå fra slet ikke at styrketræne til at følge det program hveranden dag ?
    håber du kan hjælpe mig, med at fortælle hvad jeg skal gøre når jeg nu aldrig har styrketrænet før, men rigtig gerne vil igang 🙂 hilsen julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Mange tak Julie.
      Hvor er du mega sej!
      Det kan selvfølgelig være en stor udfordring at gå igang fra den ene dag til den anden. Jeg synes stadig det er optimalt at træne hver anden dag, hvis du ønsker hurtige resultater. Og så er det rigtig fint at træne så meget af programmet du kan holde til. Du vil uden tvivl hurtigt opleve at du kan komme igennem det hele. 🙂
      Skriv endelig hvis du har andre spørgsmål 🙂
      Rigtig god weekend fra mig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Lækker burger med bøf af sorte bønner