Hjemmetræning med KO8 Slynge

Grøntsagspasta med Laks

MLY_6257
MLY_6255
På ugens madplan stod der grøntsagspasta med laks på menuen i mandags. Det er sjældent vi spiser pasta, men for en gangs skyld var det skønt med en pastaret. Vi valgte grøntsagspasta fra pastella, da vi endnu ikke har prøvet det. Jeg tror ikke nogen af os kunne smage forskel på det og almindeligt pasta. Jeg fik ikke kigget på ernæringsindholdet, så jeg er lidt i tvivl om det overhovedet er bedre end traditionel pasta. Måske nogle af jer ved det? Uanset blev retten rigtig lækker! Selvom der er brugt mange ingredienser var den lynhurtigt og nemt at lave. Det mættede mere end forventet, så vi kunne faktisk ikke spise op. Derfor har jeg angivet at retten er til 3 personer. 🙂

Ingredienser 3 pers
2 lakse fileter
3 forårsløg
3 fed hvidløg
Olivenolie
200 g frossen spinat
1/2 dl vand
1 bundt persille
4 dl edemamebønner
1 pakke grøntsagspasta fx fra pastella
1 øko citron
Salt/peber
4-5 spsk Pikantost eller philadelphia ost

Fremgangsmåde
1. Laksen tilberedes i staniol i 20 minutter ved 200 grader i en forvarmet ovn
2. Hæld lidt olie på en pande og svits forårsløg og hvidløg
3. Spinaten optøes med vand i en gryde
4. Hak persillen og skyl edemamebønnerne under vandhanen
5. Grøntsagspastaen bringes i kog (skal kun koge 1 minut). Hæld herefter vandet fra og bland alle ingredienserne (foruden laksen) i en skål.
6. Tilsæt citronsaft, hakket persille, salt, peber og 4-5 spsk pikantost
7. Tilsæt laksen til retten og rør forsigtigt

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Hjemmetræning med KO8 Slynge