Nemt at få vitaminer tilsendt med posten

Frokostboller med kikærter

frokostboller med kikærter Når jeg er på farten bruger jeg ofte penge på take away, hvilket jeg sidst på måneden altid er træt af, når pengene kunne bruges på andre spændende ting. Madpakker og den lækre af slagsen må derfor være vejen frem. Deraf kom ideen til frokostboller med kikærter, som jo nemt kan fryses ned (og tages op) og tages med på farten. Faktisk skal jeg allerede imorgen afsted på ‘tur’ i forbindelse med bloggen, så dér skal der en bolle med. Lasse testede dem igår, og det lige siges at de også fungerer rigtig fint bare med smør på 🙂 Bonduelle som jeg i øjeblikket samarbejder med, har fyldt vores køkkenskab op med deres forskellige bønner. I kender sikkert deres majs (for de er jo klart de lækreste), men deres andre produkter bl.a deres bønner er virkelig også skønne, de er nemlig klar til brug efter de er skyllet og drænet. Så ikke noget med bønner der skal stå i blød i 12 timer før brug. Det kan vi li’, for her i familien må det altså gerne gå lidt stærkt. Jeg har hverken tid eller tålmodighed til, at vente 12 timer på at mine bønner bliver klar til brug. Jeg er typen der får en ide og går igang med det samme. I kan forresten finde inspiration til andre nemme bonduelle opskrifter her
Annonce

BOLLER MED KIKÆRTER
– du skal bruge

⋅ 1/2 pakke gær
⋅ 1 l lunken vand
⋅ 2 dåser kikærter fra bonduelle
⋅ 4-5 gulerødder
⋅ 8 dl rugmel
⋅ 12 dl boghvedemel eller hvedemel
⋅ 1 tsk salt

Start med at dræne, skylle og blende kikærterne.
Opløs gær i lunkne vand og tilsæt salt. Herefter tilsættes revne gulerødder, kikærter og mel lidt efter lidt. Kikærterne bidrager med ekstra protein og mæthed. Vil man tilføje ekstra protein, kan man tilsætte 100g hytteost eller skyr.
Ælt dejen godt og lad den hæve lunt i en times tid.
Form 16-18 store boller på en bageplade, og bag dem i ovnen ved 200 grader i 30 minutter.

Til bollerne har jeg desuden lavet en Kidneybønnepuré med ost og chili, som min søster stak mig opskriften på.
Den er virkelig lækker til en frokostbolle.

KIDNEYBØNNEPURE
– du skal bruge

⋅ 1 dåse røde kidneybønner fra bonduelle
⋅ 2 spsk hakket chili
⋅ Salatost i blok ca. 200 gram
⋅ Salt

Bønnerne drænes, skylles og blendes.
Tilsæt chili, salatost og blend igen.
Smages til med salt

frokostboller med kikærter

   

4 kommentarer

  • Emilia

    De ser så gode ud! Bruger du en blanding af hvede og boghvede eller hvordan? Hvad har du bedst erfaring med?
    Har du prøvet at lade dejen stå i køleskab som koldthævede boller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      De er virkelig skønne. Ja jeg kan godt lide at blande de to typer mel. 🙂 Jeg har dog også lavet dem men henholdsvis den ene og den anden mel, og det fungerer også fint.
      Men en tur i køleskabet har jeg ikke prøvet. Det må blive næste gang 🙂 Tak for input!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Samantha

    De ser super lækre ud! Dem skal jeg helt sikkert prøve og lave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      De er virkelig også gode. Vi har dem i fryseren lige nu, og dejligt nemme at tage op og til frokost 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Nemt at få vitaminer tilsendt med posten