Sygedage

Fra 10 til 3 træninger om ugen

mette lyngholmNu danner jeg jo par med en tidligere fodboldspiller. Og Lasse og jeg kan hurtigt blive enige om, hvilket kæmpe privilegium det er at kunne leve af sin sport. Tænk at blive betalt for at være aktiv hver eneste dag.
Selvom jeg i sin tid fik nogle fine medaljer om halsen, jamen så var jeg ikke i nærheden af at leve af min sport. Til gengæld fik jeg smagt på 10-12 træningspas om ugen. Det var lækkert, og havde jeg mulighederne for det i dag, så gjorde jeg det hellere end gerne. Uden bikini-fitness delen om jeg må be’, men bare træningerne.

I dag kan det umuligt lade sig gøre, ikke som mor til en skønherlighed på 1,5 år og med min virksomhed og de opgaver der følger der. Det ville gå udover med min familietid, min karriere, indtægt, og mit sociale liv. Siden nytår har jeg ført træningsdagbog, og gennemsnitligt er det ‘kun’ blevet til tre træninger om ugen. Det nager mig lidt, for jeg kan virkelig godt lide at bevæge mig. Det handler ikke om mit udseende, for jeg synes faktisk det har ændret sig skræmmende lidt ved at gå fra 10 til 3 træninger om ugen. Godt nok er jeg er knap så fyldig, mindre mås, lår, ryg og arme. Jeg ser nok ikke så ‘hård’ ud som tidligere, men jeg har heller ikke lyst til at se for ‘bøf’ ud, som vi kaldte det engang. Jeg kan sgu egentlig meget godt lide min mor-krop, hvis man må have lov at sige sådan.

Træningstoppen er fra Casal, shoppet hos Bodystore. Det samme er de lilla tights altså shoppet hos bodystore, mærket er nemlig Workout Empire.
mette lyngholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sygedage