Graviditeten før og efter billeder

I form på rekord tid

IMG_3782Er jeg kommet i form på rekord tid efter fødslen? Bestemt ikke. Det handler ikke om, hvad jeg har foretaget mig de sidste fire uger efter Amilia er blevet født, eller om hvilke øvelser jeg har lavet. Jeg tænkte det var passende at uddybe, da jeg siden mit indlæg igår (Graviditeten før og efter billeder), har fået mange spørgsmål herom på mail. Jeg er ikke kommet lynhurtigt i form, min form derimod har været holdt ved lige i de ni måneder. Der findes ikke noget quick fix eller en metode til at komme i form på rekord tid. Jeg har trænet 4-5 gange i ugen med babybulen – en blanding af styrketræning og kredsløbstræning. Kosten har været overvejende sund med en masse protein, langsomme kulhydrater, det gode fedt og fibre. Min pointe er at der ‘bare’ skal leves sundt under graviditeten. Så ved jeg godt at kroppe er forskellige, nogle er uheldige at få bækkeløsning, andre døjer med kvalme og opkast. Og så kan man også være ramt af enorm træthed, som jeg også selv blev. På sådanne dage kunne det alligevel være rart at få trænet. Her hjalp det selvfølgelig at have en kæreste, der også er glad for at træne. Vi har altid trænet meget sammen og gør det stadig. Ikke at vi laver samme øvelser, men motivationen er bare større når man er to.

Hvordan jeg har trænet under graviditeten, kan jeg snart vise jer helt ned i detaljer. Min bog ‘Gravid og Fit’ er ved at være færdig. Der finpudses og så skal den bare trykkes! Det bliver helt enormt spændende at få den mellem hænderne. Og jeg glæder mig til at dele mine programmer og metoder til en aktiv graviditet med jer. <3

   

7 kommentarer

  • Kamilla Winther

    Hej Mette.
    Jeg har 2 dejlige piger på 21 mdr og 8 uger.
    Vil du ikke lave et oplæg omkring din kost, efter graviditeten. Jeg skal tilbage i form, og kunne godt bruge lidt inspiration, da jeg tit kommer til at ’snacke’, mellem bleskift, amning og aktivering af begge piger.. 😅
    Bh. Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Kamilla,
      Åh det lyder hyggeligt med to skønne piger.
      Du er nok ikke den eneste der har det sådan, så det kan du tro jeg vil. Det kan ikke tage lang tig at strikke sammen 🙂
      Jeg sørger også for at have mine sunde snacks på lager, for ellers går det galt. Man er jo ikke ligefrem en energibombe hver dag, så hurtig energi lokker! 😉
      Kærligst Mette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Pedersen

    Hej mette 🙂

    Stort tillykke med lille mus! Hvor er hun en lille fin basse mus og sikke en paryk..

    Kunne det tænkes at du måske kunne lægge et opslag op omkring hvilke øvelser / program du fortager dig for at komme i form igen?

    Ser frem til din bog – Den skal helt sikkert købes og stå klar til næste graviditet!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Samantha

    Hej Mette 🙂

    Vil du ikke lave et indlæg med hvordan man kan træne med kettlebells? Jeg har købt 2, men det eneste jeg laver med den er swings og squats. Mangler noget inspiration 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Hvad hedder dine tights? 🙂 hvor er det bare en flot form, du er tilbage i!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Graviditeten før og efter billeder