Quinoa energi snacks

Favorit booty øvelse #2

IMG_7973

Hyper extensions med fokus på ballerne, er virkelig en undervurderet øvelse. Hvis man formår at bruge bagdelen i stedet for kun at bruge lænden, er det en øvelse der rammer lige der hvor den skal. Har du svært ved at få kontakt til ballerne, så prøv at starte med at spænde i toppen inden du kører ned. Du skal spænde så meget at numsen kommer til at ligne en rynket rosin 😉 Det er her det virker!
Kør øvelsen langsomt og hold spændet alt hvad du overhovedet kan, hver kan du rammer toppen. Jeg slipper aldrig spændingen helt, for så vil lænden lave arbejdet.
I dag kørte jeg den på mit benprogram, hvor det blev til 6 sæt af 10 gentagelser.
Start eventuelt med 3 sæt. Bliver bagdelen træt undervejs, vil du opleve at det bliver en udfordring at spænde. Skift til en anden øvelse inden du kører videre.

Tag et kig her, hvis du vil se min favorit booty øvelse #1

10 kommentarer

  • Catalina

    Efter at have læst nogle af dine indlæg igennem, har jeg nu prøvet nogle af dine farvorit booty øvelser til træning. Det kunne mærkes godt og har aldrig tænkt på denne øvelse som en specielt til booty. Men nu er den lagt med i mit program hvertfald.
    Tak for god inspiration ! 😊😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      SÅDAN! Det er jeg super glad for at høre. Dejligt at få gang i ballerne 🙂 Fortsat god træning Catalina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maia

    Hejsa!

    Hvordan har du dine knæ under øvelsen? eller rettere sagt, dine ben? Skal de være helt strakte eller bøjet? eller bange for at hvis de er strakte at det går ud over knæet (eller den der muskel bag knæet, ledbåndet?).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Maia,
      Mine ben er stort set strakte, dog spænder jeg alligevel i dem så belastningen ikke sidder i knæet.
      Ved ikke om det er til at forstå 🙂 ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hej Mette 🙂
    Først og fremmest, en kanon blog du har stablet sammen!
    Jeg har lige et spørgsmål vedr. træning af ballemusklerne; jeg vil (som så mange andre) gerne have en fyldig og fast bagdel. Men når det er sagt, så har jeg førhen haft en tendens til at få ret store lår, for netop at opnå dette mål. Naturligvis giver det god mening. Men jeg er ikke fan af al for muskuløse “store” lår – ikke til mig selv -, og jeg synes, at dit er lige i skabet og spiller så godt sammen. Mine lår er ikke så store mere, da jeg rent faktisk har en “frygt” for at træne dem med mange kilo, netop da jeg ikke ønsker at gøre dem for store.
    Har du nogle særlige råd her? Eller tror du, at det bare er sådan min krop fungerer?
    Hvad gør du? Mange kilo, få gentagelser. Eller færre kilo med mange gentagelser?
    Jeg håber, du kan og vil give et råd med på vejen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Lotte,
      Tusinde tak for dine ord !!
      Rent faktisk så er det også noget jeg selv tænker over. Ikke at jeg nogensinde har haft kæmpe lår, men da jeg konkurrerede var de bestemt større. Efter tiden med bikini fitness har jeg haft en ønske om at de blev mindre, derfor har jeg trænet dem anderledes.
      Det er klart at vi fra naturens side er født med forskellige proportioner, som vi intet kan ændre ved. Træner jeg mine lår hyppigt med tunge squats, frontsquats, leg extensions, legcurl og lunges med fokus på lår så vokser de hurtigt. Derfor er øvelser som disse nogle jeg kører i mindre grad. Derimod laver jeg en masse dødløft, lunges (med fokus på baller), glutebridge, brede benpress, sumo dødløft og lignende. Mine baller responderer bedst ved mange gentagelser, derfor bliver det ofte 10-12 gentagelser, måske i kombination med et dropset hvor jeg fjerner nogle kilo og kører 16-20 gentagelser mere.
      Kører jeg få og tunge gentagelser til bagedelen, så arbejder mine lår og baglår i stedet.
      Det er ikke sådan at jeg aldrig kører deciderede øvelser til forlår, men har jeg 4-5 øvelser til balder, så kører jeg måske en enkelt til mine forlår.
      Håber det giver mening. Det har i hvert fald virket for mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva O.

    Tak for en god blog! Elsker at se dine forslag til øvelser.
    Hvis du får lyst, kunne der være fedt med indlæg omkring din styrketræning som gravid. Jeg skal selv føde til juli og synes, det kan være svært at finde rundt i. Selvom man jo hurtigt mærker, hvilke øvelser kroppen ikke længere er glad for, kunne det være fedt med inspiration 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Eva.
      Tillykke med graviditeten. Så må vi have termin tæt på hinanden! 🙂
      Det kan du tro jeg vil. Der kommer en masse graviditets træning herinde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Hej Mette, dejlig blog du laver elsker at følge med 🙂
    Jeg tænkte på om du ikke vil lave lidt inspiration på en overkrop træning ? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Carina.
      Tak skal du have, det er jeg rigtig glad for!
      Jo meget gerne. Det skal jeg sørge for at få lavet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Quinoa energi snacks