En lille udfordring til mig selv

img_3247
Forleden hørte jeg podcast under min træning. Det er egentlig ret atypisk mig, at fordybe mig i sådanne ting når jeg træner. Her må jeg indrømme at den oftest står på spotify ‘beast mode’ playlisten eller lignende i den dur. Men de sidste to uger har jeg haft brug for noget andet. Podcast er derfor blevet plottet i ørerne, og emnerne har været meget blandet. Én ting har især bidt sig fast, og det er egentlig ikke et emne jeg har lyttet til, men nok en tankestrøm der er endt der, efter at have lyttet til lidt fordybelse. Imorges fik jeg det sagt højt, for ofte er det sådan at jeg tror mere på tingene hvis de først kommer ud af min mund. Jeg vil være mere nærværende. Sådan mere til stede i nuet og de ting jeg laver i øjeblikket. Mine tanker har en tendens til at flyve afsted, uanset hvad jeg beskæftiger mig med. Jeg tænker på de ting jeg skal nå, forsøger at planlægge, svarer på en sms midt i en træning, skriver de første 7 linier til en mail midt i en film. Måske er det bare sådan at være selvstændig, man har aldrig helt fri.

Forrige weekend hvor vejret var fantastisk i Silkeborg, holdt jeg for første gang længe 100% fri i to dage. Hver gang der dukkede en tanke op med noget jeg lige kunne ordne, det kunne være arbejde eller noget praktisk i huset, så skød jeg tanken til siden. Følelsen af weekend har jeg ikke haft længe, men havde den der. Det var tiltrængt og virkelig lækkert.
Men det handler ikke kun om arbejde, for jeg har sat mig det mål at være bedre til at nyde nuet. De øjeblikke jeg er i, vil jeg også være 100% til stede i. Giver det mening, eller er det volapyk?

Så nu skal der øves på at være mere nærværene. Der er aldrig nogen der har påpeget at jeg er dårlig til det, men jeg kan mærke at jeg har været bedre. Det kommer nok ikke fra den ene dag til den anden, men jeg har gjort mig lidt tanker. Bl.a at jeg vil bruge mindre tid med min iphone i hånden, holde helt fri når arbejdet er klaret, holde en ugentlig fridag, og så skal der øves på ikke at ville ordne alt muligt, når jeg er igang med noget andet. Mon ikke den mail, sms, opvaskemaskine eller ‘tanke’ kan vente lidt..
img_3243
KÆMPE is med min veninde Trine, som blev nydt ved hjejlekiosken i Silkeborg.


Salat med lækre kikærter og mangodressing.. Opskriften ligger her

img_3246
Vi nød VIRKELIG solen i haven

   

5 kommentarer

  • Nicole

    Hvilket modelnavn har dine bukser? 🙂 Super fint outfit!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smilla

    Hvor er cardigan/kimono fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Krogh

    Dejligt at vide at man ikke er den eneste der fylder hovedet med alle mulige tanker man skal nå, og gør tingene halvt inde i andre ting. Det skønt at du forsøger at koble fra, sådan helt fra. det bør man tage til sig, og lære af. Tak for en personligt indlæg.
    Til noget helt andet, hvor er din lækre kjole/bluse fra, den er så fin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det er lidt mig i en nøddeskal i øjeblikket. Så derfor skal jeg også være bedre til at koble af. Det var så godt for både hovede og krop. Men jeg tænker det kræver tid at blive bedre. Lidt som at lære at cykle.. 🙂
      Jeg er simpelthen også så glad for kjolen, den er fra Ganni. Shoppet hos stylevision.dk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Min første Vlog