Puma basket heart og andre ting jeg har shoppet

Det der med at have hund og baby

Det der med at have hund og babyDet der med at have hund og baby
Annonce

Mange af jer har spurgt nysgerrigt ind til det der med både at have hund og baby. Kan det godt lade sig gøre?

Da vi kom hjem med Amilia d. 10 juli sidste år, var vi noget spændte på hvordan Erwin ville tage det. Der er ingen tvivl om at erwin var vores første ‘barn’ og stadig er det på en måde. Den ubetingede kærlighed en hund giver dig, og det bånd der opstår kan man vist kun sætte sig ind i, hvis man selv er hundeejer. Så vi var selvfølgelig en smule nervøse over situationen. Ville han blive jaloux, føle sig udenfor, kunne han finde sin nye plads i familien og alle de her ting. Pludselig skulle han jo dele opmærksomheden.
Han var noget nysgerrig da vi lagde hende på sengen, han fik lov at snuse alt det til hende han havde lyst. Vi tænkte meget over ikke at tage hende væk fra ham, når han viste interesse for hende, hvilket man nemt kunne komme til, hvis man synes han var lidt for nærgående.

Vi gjorde alt vi kunne for at give Erwin en masse opmærksomhed, men det var virkelig en stor omvæltning for ham. Fra den ene dag til den anden, var det ikke mig der gik tur med ham om morgenen (hans favorit tidspunkt på dagen), og pludselig gik jeg rundt med en baby i armene og var mindre available. Han sov lige så dårligt som om natten som os, da de nye lyde krævede tilvænning. Og så troede han at han skulle op, hver gang jeg stod op for at amme hende. Erwins rutiner blev helt nye fra den ene dag til den anden, hvilket også resulterede i at han næsten ikke ville spise, uanset hvad vi gav ham. Så selvom vi var ovenud lykkelige for den nye situation, så havde vi ekstremt dårlig samvittighed overfor ham.

Erwin har aldrig været en typisk labrador. Ikke hvad angår mad i hvert fald. Hans bedste veninde en labrador ved navn Malou som vores naboer ejer, er derimod lige som man forventer racen. Madglad med STORT M! Har Erwin ikke spist op kan hun nærmest lugte det fra huset ved siden af. Ser hun at hoveddøren er åben, ja så sniger hun sig altså ind og spiser resterne haha, det er nu ret hyggeligt. Erwin derimod giver klart udtryk for hvis det vi serverer for ham ikke har interesse. Han kigger på maden, kigger os derefter i øjnene og nærmest ruller med dem.  Af og til kommer der et lille pust gennem næsen, lidt som om han siger “puuh det gider jeg ikke spise det der”, og så går han væk fra madskålen.
Derudover har vi fundet ud af at han er meget social. Vi læste ellers at det er godt hvis hunde får lov at spise i fred og ro, men ikke Erwin. Stiller vi hans madskål i baggangen så nægter han at spise. Han skal helst spise samtidig med os, eller i selskab med en bamse der også spiser af hans madskål.

Det der med at have hund og baby
Efter de første 14 dage indså han vist, at Amilia ikke skulle tilbage til hvor hun kom fra. Siden da har interessen for hende været stor. Står hun udenfor og sover, så ligger han ved siden af barnevognen. Kommer der nogen for tæt på, så får de besked på at gå igen. Han er meget forsigtig omkring hende, og tager sig ikke af at hun til gengæld kan være lidt for voldsom i sine bevægelser. De kan ligge på gulvet og lege sammen i tyve minutter af gangen, hvor de skiftes til at holde et stykke legetøj. Det er simpelthen ikke til at stå for.
Nogle gange har vi prøvet at hun er begyndt at græde, hvor vi ikke har været i samme rum som hende, her skynder Erwin sig over til hende for at trøste.
Og kærligheden er gensidig. Når Amilia kommer hjem fra vuggestuen er hun et stort smil når hun ser ham gennem vinduet. Nogle gange griner hun endda ustoppeligt når de får øjenkontakt.

Det der med at have hund og baby, det kan snildt lade sig gøre. Man skal bare være indstillet på at hunden lige såvel som en bror eller søster, skal have tid til at finde sin nye rolle i familien. Nogle dage kan jeg virkelig være presset, når Lasse arbejder til sent og der både skal hentes baby, luftes hund, handles ind og laves mad efter jeg selv holder fri. Men det er bare det hele værd x 1000 at have dem begge to i huset. Det gør mig glad at tænke på at hun har ham i sit liv og omvendt. Vi kunne ikke forestille os, at han ikke var en del af vores lille familie. Derfor skal han selvfølgelig også spise sundt ligesåvel som os. Fylder vi ham med ‘junk’ så bliver hans helbred jo også derefter, og han skal helst leve så længe som muligt. I øjeblikket tester vi Optinutrition hundemad fra PURINA PRO PLAN, som tager hensyn til at alle hunde har forskellige ernæringsbehov og behov der ændrer sig. Erwin har nogle faste gåture hver dag, men der kan godt være forskel på både længden og tempoet. Igår var han bl.a med mig ude at løbe, og så får han jo langt flere kilometer i benene end på ‘ikke løbe dage’. Andre dage leger han udenfor med børn hele dagen. Og nogle dage bliver gåturene længere eller flere når vejret er særlig godt. Om sommeren svømmer han en del i silkeborg søerne, hvilket kræver meget krudt. Og så er han nok knap så aktiv om vinteren. Hans behov og appetit afhænger jo selvfølgelig også af hvor aktiv han er, og det skal han naturligvis fodres efter.
Vælger man Purina Pro Plan foder til sin hund, så tages der også hensyn til at hunde er forskellige. Der findes jo udover størrelserne også atletiske og robuste hunde, nogle har sensitiv fordøjelse eller pels, og så spiller alderen også en rolle. Hvis i vil læse mere om hvad jeres hund har brug for, kan i kigge forbi deres site.

Det der med at have hund og baby Det der med at have hund og baby

6 kommentarer

  • Mia

    Simpelthen den skønneste hund i har! Gerne flere indslag om ham, jeg smiler helt hver gang jeg ser billeder og læser om ham <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Åh hvor er du skøn! 🙂
      Nu smiler jeg også.. Der kommer flere indlæg, det lover jeg 🙂
      Rigtig god dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • det er netop noget af det mest skønne at have hund og børn sammen. Vi har en “golden retriver” (gadekryds) som er 2 måneder ældre end vores yngste som er 13 og jeg kan med garanti sige, at det, at have en hund i sit liv… én at tage sig af… er for børn utroligt givtigt og lærerigt.
    – og sjovt med Erwin og maden… vores er på præcis samme måde… jeg plejer at synes, at hans blik siger: jøsses “mor” har du tænkt dig, at jeg skal spise det der… når der lugter af noget helt andet i hele huset… (der falder altså også somme tider lidt af på den konto :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Jeg har tænkt over det samme, det må absolut være givende og ikke mindst lærerigt at have en at tage sig af.

      Det er første gang jeg hører om en der har samme madvaner som Erwin! Det er jo især atypisk for den type hund, men man må sige at han virkelig har en stærk holdning til hvad der bliver serveret for ham. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Sikke skønne billeder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Dejligt indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Puma basket heart og andre ting jeg har shoppet