Afslapningstøj du ser brandhamrende godt ud i

Det bedste babyudstyr (som vi ikke ville undvære)

Det bedste babyudstyrForleden fik jeg en kommentar omkring, at det var kedeligt at læse mine babyspam indlæg. Så synes du det, så scroll videre til næste indlæg. Der er stadig masser af indlæg herinde der ikke handler om baby, men derimod om at få gang i dine baller, om at træne overkroppen derhjemme eller et indlæg om en effektiv cirkeltræning på 20 minutter. Vil du derimod GERNE læse om livet med baby, som jo naturligvis er en stor del af mit liv nu. Så får i et indlæg her, som andre af mine læsere har efterspurgt. Nemlig om babyudstyr som vi har været/er glade for. Det er selvfølgelig individuelt hvad der fungerer for hver familie, og så tror jeg aldrig man kan komme helt udenom fejlkøb. Når det så er sagt så er indlægget her lavet, så i kan læse hvorfor vi synes at nogle af tingene ikke er til at undvære, eller er bedre end andet på markedet.

DET BEDSTE BABYUDSTYR VI IKKE VILLE UNDVÆRE

BABYJOGGER SUMMIT X3
Allerede under min graviditet vidste jeg, at vi skulle have en babyjogger. To af mine veninder har rost deres babyjogger til skyerne. Derudover er summit x3 modellen godkendt til løb, hvilket er et kæmpe plus, hvis man ikke har tænkt sig at ligge løbeturene på hylden fordi man bliver mor. Vi har brugt babyjoggeren som barnevogn de første 6 måneder af Amilias liv. Min mor gav os nemlig en Deluxe Pram, som er en lift der passer til vognen. Som barnevogn synes vi at babyjoggeren passede perfekt ind i vores liv. Den fylder ingenting, er nem at komme rundt med i både butikker, på fodboldstadion, kører godt på både asfalt og i skoven. De første 6 måneder løb jeg ikke med Amilia, da de helst skal være 6 måneder før deres ryg kan holde til de små bump. Derimod power walkede jeg en masse, og her er vognen også fantastisk. Den vejer nemlig ingenting, sammenlignet med en almindelig barnevogn og så kører babyjoggeren nærmest af sig selv.
Omkring december da Amilia var 6 måneder, valgte vi dog at bruge vores store barnevogn, da hendes voksipose ikke passede til liften i babyjoggeren. Vi kunne selvfølgelig have valgt at lade hende sove i klapvognen, som jeg ved de fleste i udlandet gør efter 6 måneder, men jeg har nok pylret lidt om hende og synes at hun skulle ligge i en vogn med større komfort og isolering. I hvert fald henover vinteren.

Vi er nu begyndt at bruge den som klapvogn og jeg er begyndt at løbe med hende. Jeg har købt en lille madras, for at gøre klapvognen ekstra komfortabel når hun skal sove i  den. I den periode vi ikke har brugt babyjoggeren, havde vi helt glemt hvor skøn den er. Nu hvor vi bruger den igen, er vi endnu engang imponerede over hvor let den føles og hvor super nem der er at have med rundt. Faktisk kan den være i bagagerummet på min Volkswagen UP!, det er jeg ret imponeret over.
Som løbevogn er jeg også enormt glad for den. Udover at jeg skal vænne mig til at løbe med armene på styret, så er den rigtig nem at skubbe. Jeg har netop bestilt en bøjle, som jeg kan sætte lidt legetøj fast på, så Amilia har lidt ekstra underholdning under vores løbeture. Selvom hun har sele på i vognen, så giver det mig også lidt ekstra tryghed med en bøjle, som hun både kan holde fast i og som giver lidt ekstra sikkerhed.
Babyjogger summi x3 kan købes her
Deluxe pram kan købes her
Bøjlen kan købes her
babyjogger
babyjogger summit

BEDSIDE SENG
Sengen på billedet er simpelthen ikke til at undvære. Jeg er overbevist om at den har gjort de mange nætter med amning nemmere og gjort at jeg trods alt har sovet bedre, end hvis vi skulle have undværet den. På billedet kommer den ikke til sin fulde ret og desværre har jeg ikke et billede, hvor man kan se hvordan det ser ud når den er monteret til vores seng. Men det smarte er at den ene side af sengen afmonteres og derved kan man nemt løfte barnet over til sig for at amme. Amilia blev ammet en del gang om natten i starten, og her var det rart ikke at skulle stå op af sengen for at bære hende over til mig. På den måde følte jeg at jeg at min søvn ikke blev fuldstændig afbrudt og jeg blev ikke lysvågen. Hun faldt ofte i søvn efter et måltid og her var det nemt at ligge hende tilbage i sin seng, uden at hun vågnede. Sengen er forholdsvis billig så det er en lille ekstra investering, som gør en stor forskel.
Bedside sengen kan købes her
Bedside seng

KRAVLEGÅRD
En kravlegård er måske ikke på mode længere? Det er i hvert fald sjældent jeg falder over en, hjemme hos andre med babyer.
Vores har vi fået lov til at købe af et vennepar og vi er enormt glade for den. Kravlegården har to niveauer, så højden kan justeres undervejs og så er der hjul på. I og med at hun ikke kan rejse sig op endnu, er den stadig i det højeste niveau og mere på øjenhøjde med os andre end hvis hun sad på gulvet og legede. Især når vi laver mad, tømmeropvaskeren eller når jeg ordner andre praktiske ting er hun god til at sidde og lege med sit legetøj. Nu er vores hund og hende bedste venner, men havde man en baby der var generet af et kæledyr, er det nemt at adskille de to med en kravlegård. En anden ting er også at hun kommer væk fra støv og hvad der ellers samler sig på gulvet.
kravlegård

PUSLETASKER
Vi har to stk. begge fra camcam som jeg synes er utrolig fine. Først købte vi den lille pusletaske fra camcam, hvor der nemt kan være stofbleer, bleer, skiftetøj, en sutteflaske og sådan lidt småting og så kan den hænge på styret på barnevognen. Hurtigt fandt jeg dog ud af at vi ofte har brug for mere plads. Når vi besøger familie, eller overnatter ude er det rart at have en stor taske til alle Amilias ting. To tasker kan være nødvendigt og vil man ikke bruge penge på to, så er min pointe at du skal købe den store weekendtaske fra Camcam. Jeg er glad for begge tasker og især den store. Det kunne også sagtens være et andet mærke, eller en almindelig taske så længe den er stor. I den store kan vi pakke både skiftetøj, nattøj, dyne og pude (når de klemmes flade), bamser, mad, tallerkner, kopper, legetøj, stofbleer osv. Tasken er stadig ikke stå stor, at den ikke kan være under babyjoggeren eller en anden vogn.
Den lille pusletaske kan købes her
Den store pusletaske kan købes her
pusletasker

NOMI HØJSTOL + BABYINDSATS + BAKKEBORD
For få år tilbage var de fleste hjem med baby og børn, udstyret med sådan en triptrap stol. Sådan husker jeg det i hvert fald. I dag er jeg glad for at der er kommet andre på banen, da jeg må indrømme at jeg altid har synes den var lidt af et skrummel at have stående. Da jeg gik forbi Børnenes Kartel her i Silkeborg, og så nomi højstolen i vinduet vidste jeg at det var dén vi skulle have. Lasse var heldigvis enig med mig i, at designet er mere moderne og stolen langt mere let i rummet. Oveni hatten har den også fået stemplet ‘Bedst i Test’ af forbrugerrådet TÆNK. Til vores højstol valgte vi at få babyindsatsen med, så Amilia kunne sidde med ved bordet helt fra nyfødt. Et valg der virkelig kan anbefales, for det var helt enormt hyggeligt at have hende med ved bordet, istedet for at skulle ligge i en skråstol på gulvet, eller ligge på et tæppe. Nogle gange SKAL man bare bruge to arme for at kunne spise, eller lave mad også selvom man som nybagt mor gerne har baby i armene en helt masse. Babyindsatsen var også et hit, når jeg hoppede en tur under bruseren. Amilia blev placeret lige bag bruseforhænget og elskede at ligge titte bøh, imens jeg klarede hårvask mm.
Da Amilia blev stor nok til selv at kunne sidde, skiftede vi baby indsatsen ud med sædet. I første omgang havde vi ikke fået bestilt bakkebordet, da jeg synes hun skulle sidde så tæt på bordet som muligt. Et bakkebord ville rykke hende længere væk fra os, hvilket jeg synes var ærgerligt. Til gengæld fandt jeg hurtigt ud af at bordet kunne være ret praktisk, idet sådan en lille størrelse sviner kolossalt. I øjeblikket har vi et almindeligt hvidt laminat bord, som nemt kan tørres af, men Lasse har en drøm om at lave et plankebord til os og i så fald vil bordet blive totalt ødelagt af babymad. Bakkebordet har vi nu brugt i ca en måned, og er faktisk blevet ret glade for det. Det er nemt at gøre rent, hvilket resten af stolen også er. Og så kommer fingrene ikke i klemme mellem stolen og ‘voksenbordet’. Det er nu også meget rart. 🙂
Som sagt sviner sådan en størrelse en del, og selvom vi har en hund der står trofast og venter på leverpostej og kartofler der ryger på gulvet, så spiser han ikke alle krummerne. Så når der støvsuges hyppigt, er det også rart at stolen et super let og kan løftes op på spisebordet ved at sædet på stolen svæver på bordkanten. Det praktiske vinder altså også indpas, når tiden pludselig bliver mere knap!
Nomi højstolen med tilbehør kan købes her
nomi baby
Nomi højstol
Nomi højstol

AKTIVITETSTÆPPE FRA DONE BY DEER
I første omgang havde jeg købt et aktivitetsstativ til Amilia. Sådan et flot stativ i træ, jeg fandt dog hurtigt ud af hvorfor aktivitetstæpper er populære. Det er selvfølgelig fordi at legetøjet kan hænge flere forskellige steder og i forskellige højder i sådan et. Amilia er langt mere aktiv på tæppet end under træstativet. På tæppet begyndte hun hurtigt at række ud efter noget af det legetøj der hang længst væk og derved rullede hun også rundt. Et stort øjeblik i en mors liv. Både fra ryg til mave, og fra mave til ryg! Til stativet kan man også købe flere ringe, så legetøjet kan komme længere ned så længe baby ikke er så stor. Et sæt ekstra ringe købte jeg for 79,- kr så vidt jeg husker.
Mange aktivitetstæpper er et farvecirkus, hvilket selvfølgelig skyldes at babys øjne skal stimuleres. Men jeg synes virkelig done by deer har gjort et godt stykke arbejde med deres udgave, (som passer så fint ind i vores hjem) eftersom de sort/hvide farver er mindst lige så spændende. De store øjne på dyrene fanger Amilias opmærksomhed og så er der også små spændende detaljer i pangfarver. Tæppet kan desuden vaskes i vaskemaskinen, hvilket er enormt praktisk, da det uden tvivl vil være offer for gylp et par gange eller ti. Legetøjet har vi desuden haft glæde af andre steder, da det også kan sættet fast i barnevognen, eller i autostolen.
Så er du også en smule farveforskrækket, er tæppet her et must 😉
Aktivitetstæppet kan købes her
aktivitetstæppe done by deer
activity playmat done by deer
done by deer

SLEEP CARRIER
Jeg havde egentlig aldrig hørt om en sleep carrier, før jeg så den dukke op rundt omkring på instagram. Heller aldrig havde jeg troet at vi skulle blive SÅ glade for den. Det er måske sådan en ‘babyting’ man tænker er overflødig, men herhjemme har den være uundværlig. Er man en aktiv familie som vi er, så kan jeg love dig for at i får den brugt. Amilia har ligget i sin sleep carrier når vi har haft hende med rundt. Både på familie besøg, men også rigtig meget i træningscenteret! Sleep carrieren har været hendes lille base og legested, imens jeg har trænet. Hun følte sig enormt tryg i den og sov ofte imens jeg fik sved på panden. Da hun blev lidt ældre kunne den laves op til et legetæppe, som hun lå på maven på med lidt legetøj i hænderne. Den er udstyret med en bæreplade som man kan tage ud, og derved er den også nem at vaske.
Foruden at ligge i den når vi var ude, har hun også ligget i den herhjemme. Hun havde en lang periode omkring 2-3 måneder, hvor hun havde svært ved at sove og var dybt ulykkelig hver gang vi puttede hende til natten. Sleppe carrieren var den eneste ting der trøstede, så derfor gik vi rundt med hende i den og blev derved blev hun lullet i søvn.
Sleep carrier kan købes her
sleep carrier b93c68ca-a482-4294-8198-a3d91a890b50

BÆRESELE FRA NAJELL
Jeg er ret sikker på at i kan se Amilias begejstning for bæreselen på billedet! Hun er fuldstændig tosset med at sidde i den – den er nemlig helt anderledes end de jeg ellers har forsøgt mig med. Først købte jeg en slynge – det fungerede faktisk ret godt da hun var spæd. Hun følte sig enormt tryg ved at ligge helt tæt mod mit bryst, og hun var nem at gå rundt med i slyngen. Dog var det en kort periode og derfor spild af de 600kr den kostede. Snart gad hun ikke slyngen, og vred sig for at komme ud af den. Derfor købte jeg en bæresele sele, selvfølgelig en der var ergonomisk korrekt, hvor hun kunne sidde i frøposition. Denne fungerede også for en periode, men dog alt for kort periode i forhold til de 1400kr vi gav for den. Ligesom slyngen begyndte hun at vride sig i den og blev fuldstændig tosset efter få minutter. Jeg havde egentlig droppet alt håb om en bæresele, selvom jeg synes det er helt enormt smart. Lige indtil jeg faldt over Omni bæreselen fra Najell. De har simpelthen lavet et lille sæde i bæreselen, hvilket betyder at Amilia sidder på numsen, i stedet for at ‘hænge’ i selen, som var årsagen til hendes udbrud. Barnet skal selvfølgelig være stort nok til selv at kunne sidde, men indtil da er det muligt at sidde i frøposition, da selen kan justeres efter alder. Havde vi haft denne sele fra start, havde jeg garanteret være fri for at spilde penge på de to andre, da denne kan det hele. Man kan også bære barnet på ryggen, når det bliver lidt ældre end Amilia er nu.
Vi bruger den når vi går tur i skoven, lufter erwin, handler ind, shopper, laver mad og rydder op. Især i perioder hvor hun har brug for ekstra nærhed, kan det være rart at have mulighed for at sætte hende i selen og samtidig kunne lave fx mad. Hun elsker at sidde og følge med, og er i det bedste humør når vi bærer hende i den.
Bæreselen kan købes her

najell bæresele

42 kommentarer

  • Vi har selv aktivitetstæppet fra Done By Deer. Vores søn elsker det, og jeg er helt vild med det stilfulde og afdæmpede udseende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Du skriver I havde både en vikle og en ergonomisk bæresele før Najell Bæresele? Hvilken bæresele havde I før ? og hvordan er Najell selen bedre?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej mette

    Overvejer at købe en najell babynest/lift her til 2. Barn. Kunne du få den til at ligge i Babyjogger lift delen ? Jeg har prøvet i butikken og det går med et bestemt puf, men er i tvivl om det er holdbart med en lille baby i. Håber du går tid til at svare. Mvh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Julie,
      Åh jeg må faktisk indrømme at jeg ikke helt husker det. Jeg mindes måske at vi har gjort det en enkelt gang, men ellers brugte vi ikke najell nede i lift delen. Der blev hun puttet direkte i liften.
      Denne gang har vi skiftet til en cybex priam, den er lidt større og der kan den sagtens være, men igen tror jeg ikke det er noget vi kommer til at bruge. 🙂 De bedste hilsner fra mig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hej. Er hel vild med denne runde og hvide kravlegård. Har søgt længe efter sådan en, ved du hvor den kan købes henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Anja,
      Mærket er Bopita, men vi har købt den af nogle venner der i sin tid boede i Holland, hvor de fandt den. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej Mette

    Ligesom Nanna-rosalina vil jeg meget gerne vide, hvor I har købt det fine tæppe, der ligger i kravlegården?

    VH Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Anna,
      Det fine tæppe, er et der hører med til kravlegården.
      Mærket er bopita, men købt for 6-7 år siden da vi har ‘arvet’ det af vores venner.
      Et knus fra mig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna-rozalina

    Hej Mette.
    Jeg kan se at det er et indlæg af lidt ældre dato, men tager chancen.
    Jeg har samme kravlegård som i har, men kan simpelthen ikke finde et rundt (pænt) tæppe til.
    Jeg kan se du har et flot hvidt et, hvor har du købt det?
    Mange hilsner Nanna-Rozalina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Nanna,
      Jeg ser først din besked nu. Tæppet er købt sammen med kravlegården i sin tid.
      Vores venner købte det i holland for en del år siden… Desværre.
      Håber du har held med at finde det et andet sted. Ellers ved jeg at ABA laver sådanne skum madrasser på mål. Måske man kunne få lavet sådan en dertil?
      Jeg tror vi skal have lavet en til en bænk i køkkenet. 🙂
      Mange hilsner Mette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michaela

    Hej. Kan se at dette indlæg er gammelt, dog prøve jeg alligevel. Er vild med kravlegården, ved du hvad den hedder? Kan nemlig ikke finde den online
    Vh
    Michaela

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Michael,

      Det er en kravlegård vi har købt af nogle venner der boede i Holland. Mærket er bopita, jeg tror desværre ikke den er til at få fat på i dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hej Mette 🙂

    Har lidt kig på babyjoggeren, da jeg gerne vil løbe efter fødslen og tænker vognen er god fordi der samtidig også fås en lift til – på den måde får vi både en lille barnevogn, klapvogn og så vores rigtige barnevogn.
    Jeg kan dog ingen steder finde info om hvor meget/lidt X3 summit fylder når den slås sammen?

    Mvh Lise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Lise,

      Åh den fylder bestemt ikke særlig meget. Jeg har godt nok ingen mål på det, men hvis du kan vente en uges tid, så kan jeg snildt måle for dig.
      (Vi tager nemlig på ferie). Men ellers kan jeg informere om at den kan være i bagagerummet på min UP!
      Vi har selv haft liften til den, og var SÅ glade for den. Amilia sover i klapvognen nu, hun nægter at sove i den store barnevogn vi har stående, så efter min mening har den været lidt et fejlkøb. Men man bliver jo klogere… Måske vi kommer til at bruge den lidt igen til vinter, da jeg tænker den er bedre isoleret end klapvognen er. Bum bum, så må vi se om hun vil til den tid 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Mette, vi overvejer bæreselen. Har haft en babybjørn men jeg får ondt i ryggen af at bære rundt på arvingen 😀. Han er snart 9 måneder. Hvor længe har du brugt din bæresele? Og er den grå meget sart i forhold til pletter?
    Mange tak for dejlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Henriette,
      Jeg brugte den faktisk lige i fredags. Amilia har været syg med feber hele weekenden og er derfor pyller. Hun kom derfor på ryggen i bæreselen imens jeg forberedte aftensmaden. Hun bliver stadig helt elektrisk når jeg tager den frem, fordi hun er glad for at sidde i den. Ret sødt.
      Jeg synes ikke den er sart. Hun har savlet en del på den, uden at det giver pletter. Der er selvfølgelig lidt hist og her, men den sorte vi havde blev langt mere beskidt, da støv og lignende er tydligere på den. Håber du kunne bruge mit svar. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Hej Mette tusind tak for svar, jeg har lige købt den grå 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natacha

    Hej Mette. Efter dine anbefalinger har vi nu købt en Babyjogger Summit X3, som jeg glæder mig til at få i brug. Men da jeg syntes den virker lidt hård ved tanken om at vores søn skal sidde i den under løb, så kom jeg til at tænke på, bruger du madrassen du har under løb? Og i så fald, når du bruger madrassen, hvad gør du så med selerne i klapvognen?:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Natacha,
      Den bliver i bare så glade for. Bedste vogn!
      Nej under løb der bruger jeg ikke madrassen. Forleden kiggede jeg selv lidt nærmere på på den ‘indbyggede’ madras eller hvad man nu kalder den, og den overraskede mig faktisk, jeg synes den er blødere end først antaget. Så når vi løber, så tænker jeg hun sidder fint på den. Af og til giver jeg hende en lille pude i rygge, en helt almindelig babyhovedpude 🙂

      Rigtig god fornøjelse med vognen. Et lille tip, så er vi været rigtig glade for den bøjle man kan købe til vognen. Amilia elsker at sidde og holde fast i den, og så sætter jeg også lidt legetøj fast i den som hun af og til, sidder og leger med. 🙂 Jeg mener jeg gav omkring 350,- for den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Hej Mette. Ved du om Najell bæreselen kan købes i en fysisk butik (i Danmark 🙈)?
    Er vild med alt der blevet skrevet om den rundt om, men det ville være rart lige at se og prøve den 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Bettina,
      Jeg ved at babysam forhandler nogle af deres produkter. Så mon ikke de kan bestille den hjem til dig så du kan prøve den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne Sørensen

    Hej Mette. Jeres finde runde kravlegård, hvilket mærke er det? Synes det er super fint man kan justere højden 🙂 Mvh. Stinne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Durita

    Det er sjovt hvor forskelligt det kan være. Vores allerbedste investering er helt klart ergobaby strækviklen og ergobaby bæreselen, som stadig bliver brugt (baby 8mdr) 🙂 og voksiposen selvfølgeligt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Ja det er lidt pudsigt og så alligevel så er vi alle jo forskellige. Lige som at et jeans ikke sidder godt på alle kropsformer.. 😀
      Voksiposen er virkelig også en god investering!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Mette.
    Er bæreselen nem at lukke på ryggen? (Hvis man er ret stiv hehe).
    Synes den fra ergobaby er svær da det er mellem skuldrene.
    Så har haft svært ved at finde et alternativ. Har en datter på 5 mdr.
    Tak for god læsning 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det kan du tro den er. Meget simpelt med en lille lukning for oven, (som lukkes inden man tager den på) Og en lukning på lænden med en stor spænde 🙂
      Selv tak Katrine 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Tusind tak for dine anbefalinger, jeg er helt med på ikke alt for farverige ting. Det aktivitetstæppe kommer lige på min to-buy liste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det var så lidt Marie!
      Vi er så glade for tæppet herhjemme, så kan godt forstå det er på din to-buy liste 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christinna

    Hej Mette. Altså må man gerne bruge baby jogger til en på 3 mdr, uden løb, men bare som klapvogn, indtil hun kan holde til løb, for jeg troede kun de måtte ligge i barnevogn til 6mdr alderen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Chrisinna,
      Jeg tror godt de må ligge i klapvognen så længe den kan ligges helt vandret ned (er ikke sikker). Dog ville jeg ikke selv gøre det, men i stedet købe liften dertil da jeg synes det er mere komfortabelt og isolerende imens de er så små. 🙂
      Der er ikke en madras i klapvognen så den er noget mere hård, end hvis de kommer i en lift. Nu hvor Amilia er begyndt at sove i den uden liften, har jeg købt en madras da jeg stadig synes hun skal ligge lidt bedre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hei! Jeg har også Baby jogger summit til min pike på 6 mnd. Likte ditt tips om madrass til den👍Hvilke madrass har du kjøpt? Har du link til denne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Det er virkelig en fed kravlegård. Hvilket mærke er det.
    Har søgt en rund kravlegård på hjul på nettet, men det er rigtigt svært at finde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Kravlegården er fra Bopita, men den er købt i holland for flere år siden..
      Vi har købt den af et vennepar som boede der en periode… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • simone

    Hvor længe kunne jeres pige ligge i sleepcarrier? Vi skal på ferie og tænker den er smart at have med også til flyet. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hun lå i sleepcarrieren til hun var ca 6 måneder, så blev hun for lang..
      Nu bruger vi den udelukkende som legetæppe 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Mange tak for dit babyindlæg – det har jeg rigtig meget glæde og fornøjelse af. Super gode råd! Jeg har skrevet den fine stol fra Nomi og aktivitetstæppet på ønskelisten. Bliver indimellem lidt svedt over start udgifterne til barn nr 1.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det var så lidt Nina. Og dejligt du kan bruge det!
      To gode ting, dem bliver i glade for. Ja puuuh det er altså noget af en omgang. Forhåbentlig bliver det ikke så slemt med nr. 2 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Mette,

    Ved du hvor kravlegården kan købes? Er helt vild med den 🙂
    Knus fast læser og kommende mommy 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Maria,
      Mærket er bopita. Vi har købt den af vores venner der i sin tid købte den i Holland. Så jeg ved faktisk ikke om den er til at støve op her i danmark.
      Jeg kan dog varmt anbefale den, vi elsker at den er rund og derved fylder mindre i rummet.
      Stort knus til dig og din mave 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Hej Mette 🙂 ved du hvilket mærke jeres kravlegård er? Den ser super fin ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Carina,
      Vi er også enormt glade for den. Mærket er bopita, men den er købt i Holland for i hvert fald 5 år siden. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Afslapningstøj du ser brandhamrende godt ud i