Svampet rød kage med kidneybønner

rød kage med kidneybønnerskaermbillede-2017-03-15-kl-14-06-44

Det er efterhånden længe siden jeg så denne røde kage med kidneybønner på Bonduelles hjemmeside. Den er noget af et blikfang pga. den ret unikke røde farve, så siden da har jeg haft lyst til at lave den. I dag skulle det være, for endelig er vi ved at komme på plads i huset. Selvom vi langt fra er i helt i mål, så har vi nu fået vores nye køkken og kan derfor lave mad. JUBIIYAY!
Nu hvor kagen er fundet hos bonduelle, så kan i nok gætte jer til at den indeholder nogle af deres bønner – nemlig deres røde kidney bønner.
Opskriften har jeg modificeret en smule, så min udgave får i her

Kagen
175 g sukrin
2 spsk vaniljesukker
1 dåse kidneybønner (husk at dræne dem)
100 g friske hindbær
1 dl kærnemælk
1 spsk. rød konditorfarve
150 hvedemel
2. tsk bagepulver
125 g smør

Topping
200 g flødeost
125 g flormelis eller sukrin melis
Evt krymmel

Smelt smøret og tilsæt sukrin og vaniljesukker til konsistensen er cremet. Pisk æggene i et af gangen og pisk grundigt i to minutter for hvert æg.
Dræn kidneybønnerne for væske og skyl dem grundigt i koldt vand.
Hindbær, kernemælk, konditorfarve og kidneybønnerne blendes i en blender eller foodprocessor. Blend i 2-3 minutter og tilsæt nu æggemadden.
Mel og bagepulver tilsættes dejen og røres rundt med en ske. Dejen hældes nu i en smurt bradepande og bages i ovnen ved 175 grader i 35 minutter.
Tjek om kagen er færdig ved at stikke i den og giv den ca 5 ekstra minutter, hvis den ikke er færdig bagt.
Toppingen laves ved at tilsætte flormelis og flødeost i en skål og piske til du har en luftig creme. Drys med krymmel eller andet pynt inden kagen serveres.

rød kage med kidneybønner

Pølsehorn med chilimajs

pølsehorn med majs
skaermbillede-2017-03-15-kl-14-06-44
Kan i regne ud hvor meget jeg glæder mig til, at Amilia bliver stor nok til at vi kan lave mad sammen i køkkenet?
Da vi fik kønnet at vide i sin tid, var det et af de mange billeder jeg fik i hovedet i samme øjeblik. Drengebørn kan jo også sagtens hjælpe til i køkkenet, men havde vi fået en dreng er jeg ret sikker på at billederne havde været af målmandshandsker og fodbolde.
Amilia er stadig lidt for lille til at hjælpe til, men derfor kan man jo godt tage forskud på glæderne og lave børnevenlige retter. Min nevø og niece elsker begge majs, og alle børn elsker pølsehorn så derfor synes jeg det var en ret sjov ide bonduelle har fået, med at lave pølsehørn med majs.

Igår skulle vi handle ind til hele ugen, og derfor sad jeg og skimmede opskrifter igennem på bonduelles sites. De har helt enormt mange gode ideer til lette og billige opskrifter. Det er perfekt for os, som stadig forsøger at skrue ned for vores madbudget da vi spenderer alt for mange penge på denne post. Til aftensmad lavede vi denne tærte hvor vi tilsatte oksekød. I dag er der stadig lidt rester, så jeg tænker at lave denne salat med quinoa, bønner og majs til. Jeg smider lige et billede på instagram senere, så i kan se resultatet.

Pølsehorn med chilimajs

Da jeg så opskriften på pølsebrødene fik jeg lyst til at bage med det samme. Så imens Lasse luftede Erwin, smuttede jeg i køkkenet for at bage med min lille køkkenassistent. Selvom hun ikke hjalp så meget til, var det nu hyggeligt alligevel. Hun er enormt opmærksom på alle mine bevægelser og alt hvad jeg rører ved. Det er underholdning i sig selv.

DU SKAL BRUGE….
25 g smør
25 g gær
¼ l mælk
1 tsk salt
1 tsk sukrin
1 dåse Bonduelle Gourmet majs 150 g eller chili majs
100 g speltmel
Ca. 350 g hvedemel
1 pk. pølser
Æg til pensling

SÅDAN GØR DU….

  • Smelt smørret i en gryde og tag den af varmen. Tilsæt mælk så blandingen bliver lun. Mærk efter med din lillefinger, det skal føles en anelse lunt – endelig ikke varmt. Rør gæren ud i den lune mælkeblanding.
  • Tilsæt salt, sukrin, majs og fuldkornsmel. Rør hvedemelet i lidt af gangen, og ælt dejen godt igennem.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 min.
  • Del dejen i 14 lige store stykker, og rul hvert stykke til en aflang pølse.
  • Sno dejen omkring pølsen, og læg pølsehornet på en bageplade med bagepapir.
  • Lad dem hæve i ca. 30 min., pensl med sammenpisket æg, og bag dem midt i ovnen i 15 min. ved 200°C.
  • Afkøl en anelse på bageristen inden servering.
  • De kan sagtens fryses, og smager godt både kolde og lune.

Pølsehorn med chilimajspølsehorn med chilimajs

Dadelkugler med havregryn og nødder

BECK SÖNDERGAARD SANDAL Dadelkugler med havregryn og nødder
Dadelkugler er en nem og lækker snack, der kan laves på utallige måder. Forleden lavede vi sunde snacks på vægttab campen i marbella, og her var kuglerne i en anden variant også på menuen. Er man ikke vild med dadler, så lad dig ej forskrække for smagen er ikke gennemtrængende, og kan op- eller nedskaleres ved tilsmagning undervejs. I dag blev det til dadelkugler med havregryn og nødder, da jeg godt kan lide når de knaser en smule. Dertil er der brugt kakaopulver og få andre ingredienser.
Kuglerne er altid bedst hvis de får lov at hvile minimum tyve minutter i køleskabet, inden de serveres.

DU SKAL BRUGE…
16 stenfrie dadler
20 gram blendet havregryn
1 spsk fedtfattig kakaopulver
2 store tsk kokosolie
2-3 tsk vanilie aroma eller essens
45 g hakkede hasselnødder
Lidt ekstra havregryn til at rulle kuglerne i

SÅDAN GØR DU…
Dadlerne blendes med en stavblender i en skål. Herefter tilsættes de resterende ingredienser til skålen og der røres rundt med en ske.
Smag gerne til undervejs og tilsæt evt ekstra kakaopulver, hvis der ønskes en kraftigere kakaosmag.
Kuglerne rulles i hænderne og herefter i havregryn. Sæt kuglerne på køl, inden de serveres.

Dadelkugler med havregryn og nødder

Sund blåbærkage med lemon

Sund blåbærkage med lemon
Så har jeg været en tur i køkkenet igen. Blåbær er et af mine yndlings bær, og minder mig om da vi boede vores hytte i Norge, hvor det vrimlede med blåbær. Kagen her fik jeg ideen til da vi ofte har bær i køleskabet, da Amilia er fuldstændig vild med dem. De resterende ingredienser er nogle vi altid har stående, da de indgår i flere af mine bageprojekter. Ønsker man at skære ned på de knap så næringsrige kalorier, kan man i stedet bage en sund blåbærkage med lemon som denne. Smagen er vidunderlig og sammensætningen af det søde og sure er skøn. Er man vild med marcipan er kagen helt sikkert et hit, da den både i konsistens og smag har associationer dertil.

SUND BLÅBÆRKAGE MED LEMON
115 g mandelmel
3 spsk kokosmel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 tsk vaniljepulver
3 spsk honning
2 spsk smeltet kokosolie
Saft fra 1 citron
2 æg
200 g blåbær

FREMGANGSMÅDE
• Bland mandelmel, kokosmel, bagepulver, salt og vanilje i en stor skål
• Tilsæt honning, smeltet kokosolie, citronsaft og æg. Rør til dejen er fast
• Hæld dejen i et en kageform eller ovenfastfad. Jeg brugte fingerne til at fordele dejen og gøre den flad
• Pres blåbær forsigtigt ned i dejen
• Bag kagen ved 200 grader i 20 minutter

Sund blåbærkage med lemonSund blåbærkage med lemon

Nutella lavet på avocado

Nutella lavet på avocado
Mmmmh nutella, jeg har en svaghed for dig og generelt for chokolade og nødder i diverse afstøbninger.
Det er ikke første gang jeg deler en sund nutella opskrift, jeg har nemlig tidligere lavet en på kidneybønner, som også blev ganske fantastisk. Denne gang er der i stedet for bønnerne brugt avocado. Min søster serverede for længe siden en sådan nutella for mig, med den lækreste konsistens, så nu skulle jeg også forsøge mig.

Der skal bruges relativt få ingredienser nemlig, friske dadler, hasselnødder, kakao pulver, kokosolie og vaniljepulver. Mange af disse ting er noget vi ofte har på køl/lager, da de tit indgår i sunde kager og desserter, som jeg jo godt kan lide at lave.

Nutellaen her er selvfølgelig kalorietæt, men det er ikke noget jeg går så meget op i når bestanddelene er sunde.

Du skal bruge
1 stor moden avocado
125 g dadler (udstenede)
150 g groft hakkede hasselnødder
3-6 store spsk kakao (jeg bruger den fedtfattige fra urtekram)
3 spsk kokosolie
1,5 tsk vaniljepulver

Start med at hakke hasselnødderne groft. Find herefter en skål til hvor du kan blende avocado og dadler med en stavblender. De resterende ingredienser blandes i skålen og røres rundt med en ske. Alt efter hvor stærk du ønsker nutellaen tilsætter du 3-6 spsk kakao. Du kan tilsætte en smule sødemiddel, hvis du ønsker en mindre kraftig smag.

Jeg har altid haft en svaghed for nutella på groft brød, rugbrød eller knækbrød. Den kan også serveres som en dessert med lidt andet tilbehør, fx med skyr og lidt bær, eller med vaniljeis. Opbevar nutellaen i en lufttæt beholder. Jeg vil anbefale at den spises samme dag som den laves, eller dagen efter.

Nutella lavet på avocado

Older posts