Appelsinsalat med dadler

image2-5image1-6

Jeg eksperimenter lidt med salater i øjeblikket, da jeg er kørt død i den traditionelle iceberg, tomat og agurk salat. Derfor blev det i aften til denne appelsinsalat med dadler.
Som i kan se på billedet, er den også fyldt med andre ingredienser. Jeg kunne vel lige så godt blive kaldt grønkålssalat. Det klinger bare ikke lige så godt vel?

Ingredienser
5 store grønkålsblade
3 appelsiner
2 pærer
10 dadler
Olivenolie med lemon

Olien er købt i en lille købmandsbutik i Ringkøbing, hvor Lasses forældre bor.
Vi kører af og til forbi og tanker op af olier. De har bl.a også en olivenolie med hyldeblomst! De er enormt gode til at peppe salater op.Har du ikke en købmandsbutik om hjørnet, er lignede olier også at finde i føtex, superbrugsen og kvickly. Et lille tip til salaten er eventuelt at tilføje nogle ristede nødder. Lasse kan desværre ikke tåle dem, så jeg må undvære i denne omgang.

Iskaffe med banan til de varme dage

Annonce for bodystore

Siden jeg blev gravid har tanken om kaffe gjort mig dårlig. En komplet kontrast til før hvor jeg nød min latte hver eneste morgen. Nærmest glædede mig til at lave den på nespresso maskinen.

Først i dag slår det mig at give iskaffe et forsøg, for trætheden er ikke ligefrem blevet mindre – tværtimod. Og varmen gør heller ikke min energi super høj. Jeg sender virkelig tanker til alle de højgravide, der går denne sommer igennem. Puuuh! Sommeren 2016 var barnemad sammenlignet med temperaturen nu, ikke desto mindre var det varmt nok til at jeg ophobede hele Middelhavet i væske. Priser mig denne gang lykkelig over en vinterbaby.

Et lille sidespring, for det jeg egentlig vil dele er opskriften på dagens iskaffe. Den får i her.

Iskaffe med banan
1-2 espresso
1 stor eller to små bananer
7-10 isterninger
1 scoop whey protein vanilje eller chokolade (eksempelvis denne fra bodystore)
2 dl mælk
Ingredienserne blendes i 1,5 minutter. Og nydes direkte efter i et glas med sugerør.

#bodystoredk

Sommer Dessert med Jordbær

IMG_1133 IMG_1134
Min søde tand forsvinder nok aldrig, heldigvis for det. Så forleden kom jeg i tanke om denne sommer dessert med jordbær, som er noget af det nemmeste at bikse sammen. Selvom det ikke kræve de helt store køkken-færdigheder så smager den stadig forrygende og fortjener derfor et repost. Så mangler vi bare at solen kigger lidt frem igen, og varmer os igennem.
Til opskriften har jeg brugt sukkerfri digestive, som jeg har fundet i Meny, man kan selvfølgelig sagtens bruge de almindelige eller måske den grove udgave. Et lille tip er desuden at stille kokosmælken på køl, så den er kold når ingredienserne hældes i glasset.

Ingredienser 2 glas
1 pose frosne jordbær
2 spsk easis (sødemiddel)
200 ml kokosmælk
30 g havregryn (evt. glutenfri)
4 sukkerfri digestive kiks

Fremgangsmåde
1. Kog jordbærene i en gryde i ca. 10 minutter på (5-6)
2. Tilsæt easis sødemiddel og lad grøden køle
3. Blend 30 g havregryn og tilsæt kokosmælken, stil det på køl i køleskabet til grynene har suget lidt af væsken.
4. Hak kiksene groft og put dem i bunden af de to glas
5. Hæld herefter kokosmælken med havregryn i glasset, og til sidst jordbærgrøden
6. Sæt evt på køl i 30 minutter

Melonsalat med feta

Melonsalat med fetaMelonsalat med feta
Tidligere i dag hørte jeg Marie Louise Cramer snakke om melon salat med feta på sin instagramstory, siden har mine tanker kredset om det. Så jeg tænkte det var passende at reposte denne opskrift, som jeg må lave i løbet af weekenden. For mums den er skøn, sommeragtig og hurtig at lave.

Ingredienser til melonsalat med feta (1 pers)
1/4 vandmelon
75 g feta
Et par rødløgsringe
Et par blade mynte
Olivenolie
Friskkværnet peber

Kan evt. serveres med lidt serano og friskbagt brød.

Spirulina smoothie bowl

bodystore2

Annonce for bodystore

Selvom vores kødfri 14 dage ikke gik helt så godt, så fortsætter vi selvfølgelig med at skære ned på kød i vores måltider. For miljøets skyld, men så sandeligt også for vores smagsløgs skyld.
I dag blev rugbrødsmadden til frokost, skriftet ud med en spirulina smothie bowl. Det grønne pulver har jeg set mig nysgerrig på i en længere periode, og i mandags fik jeg en sending fra Bodystore med det.
I pakken var der også Chlorella som må med i et forsøg i næste omgang. Begge alger har et højt protein indhold, og er derfor nyttige i smoothies og juices. Derforuden læste jeg også at de virker udrensende, men om der er evidens for det, det ved jeg faktisk ikke. 
bodystore

SPIRULINA SMOOTHIE BOWL

2 frosne bananer
3 håndfulde frossen spinat
1/2 avocado
2 tsk spirulina
300 ml kokosmælk light
2 tsk honning
Topping
Nødder og granatæble

Blend alle ingredienserne sammen i din blender. Tilsæt evt mere kokosmælk, eller lidt vand hvis blenderen har svært ved at blende det, eller du foretrækker en mere flydende konsistens.
Hak nødder groft og pynt din spirulina smoothie bowl med nødderne og granatæble, eller anden frisk frugt.

bodystore-3Bodystore sælger en del helsekost, foruden også at være en webshops med et hav at træningstøj og træningsredskaber.
Hvis i er interesseret i deres udvalg inden for helsekost, kan i se det lige her. De forhandler også madvarer og superfoods lige her.
bodystore4#Bodystoredk