Søvnmangel – en omvandrende zombie

mette lyngholm
Så længe jeg har taget min livstil seriøst altså det der med at være lidt sund og holde mig i form, har jeg også prioriteret min søvn. Det er også sådan at jeg ofte er blevet syg, hvis jeg ikke har fået nok timer på puden. Min krop fungerer simpelthen ikke og slet ikke mit hovede. Det er om natten man udskiller mest væksthormon, restituerer efter træning og dagens opgaver og formåen. For nyligt så jeg på DR3 et forsøg med mus der blev sat i en labyrint. Labyrinten havde de havde svært ved at finde ud fra og da de sov målte man deres hjerneaktivitet, og fandt ud af at musene forsøgte at ‘løse’ labyrinten i søvne. Ergo sker der altså rigtig meget oppe i vores hoveder når vi sover. Derfor har jeg også forbandet nattearbejde langt væk og forstår ikke, at jeg har været i stand til at stå bag baren ved åen i Aarhus hver fredag og lørdag nat i flere år.

I sidste uge var vi på Marbella Fitness Camp, hvor jeg afholdte min vægttab camp med 15 seje deltagere fra Danmark. Ugen op til var Amilia desværre blevet voldsomt forkølet og hostede rigtig meget om natten. Det betød også at hun blev både irriteret og frustreret og græd om natten. Natten til afgang fra Billund lufthavn var den værste, med kun 3 timers søvn. Ovenpå en uge med heftigt søvnunderskud, var det lige ved at være mere end jeg kunne kapere. Tanken om at det skulle fortsætte på den måde, samtidig med at jeg skulle træne og undervise deltagerne på campen, var lige ved at tage pippet fra mig.

Flyturen gik egentlig rigtig godt, og jeg var ret stolt af Amilia der næsten ikke brokkede sig undervejs. Tricket var en sutteflaske da vi lettede og landende, for at undgå alt for ondt i de små ører. Hun fik sovet en lille time i mine arme, hvilket hun aldrig har gjort før. Jeg var tydeligvis ikke den eneste der var udkørt.
Da vi ankom i Malaga lufthavn gik turen direkte til et indkøbscenter, hvor vi købte samtlige energidrik på deres hylde. Det var ren overlevelse for mit vedkommende.

De første to dage i Marbella, må jeg indrømme at jeg følte mig som en omvandrende zombie. Knap tre timers søvn om natten og ingen søvn om dagen. Det føltes som om min hjerne ikke fungerede, min krop var udkørt og alligevel formåede jeg at spænde ballerne og være på. Egentlig tror jeg ikke at nogen kunne mærke det på mig, for jeg er god til at være på når jeg skal. Om det så er en god eller dårlig egenskab, det ved jeg ikke. Indeni følte jeg at luften for alvor var ved at gå af ballonen. Jeg tænkte flere gange at jeg have gabt for stort, og været FOR optimistisk omkring at afholde træningscamp og have lille Amilia med. Heldigvis var hun i fuld hopla i løbet af dagen, og at se hende nyde omgivelserne gav trods alt gå på mod.

Den manglende søvn fortsatte ikke.. Gudskelov! Tredje nat begyndte hun at sove igen, og selvom hun vågnede langt flere gange end normalt, så fik jeg måske 7 timers søvn med små afbrydelser. Mit energiniveau, humør og velbefindende (kan man vist godt sige) steg med 260% Resten af ugen var helt FANTASTISK! Og tanken om hvor stor betydning det har at man får sovet, sammenlignet med at man IKKE får sovet, er nærmest skræmmende. Det er ikke så underligt at man siger at søvnmangel er totur.

Vi glæder os enormt til næste gang vi skal afsted. Og satser STÆRKT på ikke at løbe ind i så slem en omgang forkølelse igen. Det er trods alt en bedre årstid for de små, så mon ikke de små baciller er long gone til den tid.
Måske du er en af dem der har smidt en kommentar om at jeg er en overskudsmor. Det varmer altid med sådanne ord, men jeg vil blot med dette indlæg understrege at jeg også kan være alt andet. Jeg er præcis som alle andre og har nøjagtig de samme behov ♥

Vi har solgt vores hus!!!!

Vi har solgt vores hus!!!!
SÅ skete det! Vi skal flytte, vores hus er solgt. Sikke en optur vi havde i fredags, Lasse og jeg fejrede det med gode bøffer, rødvin og gin tonic. Oveni hatten var det formidabelt vejr, så humøret var skyhøjt. Huset har været til salg to gange. Første gang for et års tid siden, da vi gerne ville bygge hus og havde udset os en fin grund. Desværre gav det ikke rigtig pote, eller måske var vi ikke tålmodige nok. Vi er begge typerne der får en ide, og gerne vil føre den ud i livet med det samme. Vi fik nogle bud, men synes de var uretfærdigt lave så efter 6 måneder, besluttede vi os for at tage huset af markedet og blive boende. Jeg var efterhånden meget gravid, og kunne ikke overskue et salg midt i en fødsel, for hvad skulle der så ske, hvor skulle vi bo indtil det nye hus blev færdigt? Vi blev enige om at blive boende, for plads var der jo nok af.

Kort efter Amilia blev født, valgte vi at lave nyt køkken og skifte gulvet i hele huset. Selvom huset her er fra 2009 og ret nyt, synes vi alligevel at nogle få ændringer ville gøre meget for helhedsindtrykket. Vi blev så glade for resultatet, og var også tilfredse med vores beslutning om at blive. Samtidig blev vi enige om, at vi kunne prøve at sælge huset igen, når vi engang ville have barn nummer to. Vi kunne bare ikke rigtig holde os til planen. Præcist hvorfor vi satte det til salg igen, mindes jeg faktisk ikke helt. Så vidt jeg husker begyndte vi at tvivle på, om nybyggeri var noget for os og samtidig kom der lidt huse til salg i et område her i Silkeborg, som var attraktive for os. Gennem bloggen prøvede vi først at sætte huset til salg, og efter et par uger var der faktisk nogle interesserede. I mellemtiden var vi rundt og se på forskellige huse, og kiggede også i andre områder end hvor udgangspunktet var. Vi kunne ikke rigtig finde noget, hvor mavefornemmelsen var helt rigtig for os begge, men en af de mæglere vi var i kontakt med, kendte til et hus som muligvis være noget for os. Det var ikke officielt til salg, og ville heller ikke komme det, så vi var ret spændte.

Nu kan i sikkert gætte jer til, at det selvfølgelig var et perfekt hus for os. Et sted vi kunne forestille os vores liv. I løbet af nogle uger blev vi enige om prisen og skrev under på at købe det, hvis handlen af vores eget hus gik igennem. For vi var samtidig blevet enige om en pris på vores hus, og manglede kun en underskrift. Samme dag de skulle underskrive, valgte de så at de springe fra. Sikke en møghamrende nedtur, alt luften gik totalt af ballonen. Intet salg og intet køb til os. Jeg lå vågen en helt nat i frustration, for tænk hvis det gik et halvt eller helt år før vi fik solgt, så kunne vi nok ikke få lov at købe det andet hus.
Heldigvis var det spild af tid og tanker, for 35 dage efter det officielt blev sat til salg er vores hus solgt. Og 1 juni må meget gerne komme i en fart, for det er nemlig datoen hvor vi skal overtage vores nye hus. Jeg glæder mig vildt til at vise jer det og fortælle mere, men i får lov at vente lidt endnu…

www.nike.com

10 finurligheder om mig

10 ting du ikke ved om mig
Sidst jeg lavede et lignende indlæg, var i vilde med det! Faktisk bad i mig om at skrive flere lignende indlæg. I øjeblikket har jeg så meget på hjertet som jeg gerne vil dele med jer. Lille Amilia stjæler dog det meste af min tid, men indlægget her med 10 finurligheder om mig kunne jeg hurtigt strikke sammen <3 Vil i læse lignende indlæg finder i dem 13 ting jeg er afhængig af10 ting du ikke ved om mig og 10 random facts about me.

1. Mine negle er oftest helt neutrale og korte, uden neglelak, shellac eller andet lir. Jeg har ikke tålmodighed til at sidde hos en negledame, det tager jo en krig. Lægger jeg selv neglelak er det pænt ét døgn og grimt i 10 inden jeg får det af. Så jeg holder dem oftest bare au natural og helt korte. Til bikinikonkurrencerne havde jeg lange negle med glimmer og andet pjat. Spørg lige om jeg følte mig akavet!

2. Jeg er typen der kommer for sent. (Og jeg hader det!) Gang på gang siger til mig selv, at nu skal der andre boller på suppen. Efter jeg er blevet mor er det faktisk blevet værre. Oppe i mit hovede kan jeg blive klar på nul komma fem, men så skal bleen skiftes, pusletasken pakkes, barnevognen skal i bilen, Amilia bliver sulten, så er jeg allerede 20 minutter forsinket og mangler stadig selv at komme i tøjet!

3. Lasse og jeg har altid haft en stor og en lille bil. Jeg foretrækker at køre i den lille, den føler jeg mig bedre tilpas i.

4. For nogle år siden forsøgte jeg at få billetter til Tomorrowland sammen med et par veninder. De blev desværre udsolgt inden vi blev de heldige ejere. Jeg drømmer mig stadig afsted når jeg ser aftermovies derfra, men tror ikke det bliver aktuelt da jeg efterhånden føler jeg er ‘for gammel’ og så passer det ikke ind i mit liv på nuværende tidspunkt. Man kan nok ikke tage Amilia med i bæreselen 😉

5. Jeg drømmer om at bo et sted hvor solen skinner og varmer året rundt. Men når det kommer til stykket, så har jeg også svært ved at give slip på Danmark pga. venner og familie. Da vi boede i Norge, fik vi et lille indblik i hvordan det ville være og jeg tror simpelthen jeg vil savne mange mennesker alt for meget.

6. Det der med at sende sms’er forkert, det er jeg en ørn til. Pinligt!
Har heldigvis ikke skrevet noget rigtig dumt endnu. Det er som regel sms’er til Lasse, der havner hos andre i min telefonbog.

7. 2/3 af mine sko er for små! Jeg er en størrelse 38, men det varierer jo virkelig hvilken størrelse jeg skal have alt efter mærke og model. Det er ved at være ret irriterende, for jeg får dem aldrig sendt retur. Stakkels klemte fødder. Er mine sko for store får jeg dem aldrig brugt, da jeg synes det ser spøjst ud med store fødder til min 163cm

8. Jeg elsker at se trailers i biografen og bliver ret skuffet hvis de kun viser en enkelt, eller hvis jeg kommer for sent til dem!

9. Jeg bruger ikke parfume, altså duftevand hvis eneste formål er at dufte. For nogle år siden stoppede jeg, og hvis jeg sprøjter noget på i dag synes jeg at duften er ALT for kraftig til at jeg kan holde det ud. Det lyder måske spøjst, men jeg føler også jeg bliver beskidt af det haha! Udover at jeg ikke kan holde duften ud, er det selvfølgelig også et bevidst valg for at undgå alt for meget kemi. Under graviditeten skar jeg endnu længere ned på produkter med parfume i. Jeg kan dog godt finde på at vælge cremer eller shampoo med parfume i. Helt hellig er jeg altså ikke.

10. Da jeg i sin tid flyttede fra Ikast svor jeg, at jeg aldrig skulle tilbage, eller nogensinde bo i så lille en by igen. Nu er det alligevel et emne vi taler om i ny og næ, da Lasse arbejder der, ergo ville det være mere praktisk. Vi er dog forelskede i Silkeborg hvor vi bor i hus nu. Faktisk kigger vi både på grunde og huse her i byen, da vi gerne vil have en kæmpe have (vi har kun en lille en nu). Skulle drømmehuset dukke op i Ikast, kan det være vi flytter dertil. Har dog sagt til Lasse at der i så fald skal være plads til et hjemmegym, da ordentlige fitnesscentrene ikke lige frem hænger på træerne i Ikast.

Giver jeg dig dårligt selvværd?

thumbnail_img_6416
Giver jeg dig dårligt selvværd, når jeg poster billeder af min gravide mave og billeder af min krop efter graviditeten? Det håber jeg så sandeligt ikke! Fornyligt medvirkede jeg i en artikel, hvor journalisten fra Eurowoman satte fokus på at flere poster billeder af deres gravide veltrænede kroppe. Vinklen på artiklen var mest af alt, at de gravide bliver sat under et ekstra stor pres, når veltrænede baby buler flashes på instagram. I kan læse artiklen her. Da jeg blev interviewet til artiklen var jeg ikke klar over hvilken vinkel den havde, og fik først set artiklen da den var online. Mine udtalelser i artiklen kan jeg stå 100% indenfor, men bliver stadig ret provokeret når jeg læser den. Især når jeg læser “Bulen på deres maver er så lille, at kun en omgang god fantasi vil kunne overbevise én om, at der rent faktisk er en lille ny på vej.” “Skræmmende tendens” og “Hvis man ikke engang, når man er gravid, kan slappe af, men stadig har fokus på kroppen, og hvordan den ser ud, glemmer man jo essensen af det hele, nemlig det faktum at man er i gang med at skabe et nyt liv, fortæller hun. Især den sidste udtalelse irriterer mig. For som hun netop selv påpeger, er man i gang med at skabe et nyt liv. Hvorfor pokker skal man så ikke give sin baby de bedste betingelser i maven? Det er videnskabeligt bevist at man nedsætter risikoen for bl.a graviditetssukkersyge, svangerskabsforgiftning, komplicerede fødsler og fødselsdepression når man træner under graviditet. Er det ikke ting der gavner dit barn? Man er jo ikke syg når man er gravid, så hvorfor skal vi lægge os på sofaen og spise os tykke. Det er i hvert fald ikke hvad jeg forbinder med en sund graviditet. Min mave var flad hurtigt efter fødslen, som følge af at jeg holdte mig aktiv og spiste sundt FOR min babys skyld.

Uanset om du er gravid og veltrænet, eller gravid og aldrig har sat benene i et træningscenter, så er det efterhånden normalt at tage billeder af babybulen. Jeg har siden jeg var en lille pige, set mange billeder af gravide maver i de hjem jeg er kommet. At billederne nu bliver postet på instagram, facebook og blogs handler vel i bund og grund om at vi deler vores liv på disse platforme.

Og så bliver jeg nødt til at sige, at folk skal slappe lidt af. Jeg ser dagligt på billeder af kilometer langt hår, pander uden rynker og kinder uden bumser, lange stænger og fyldige numser. Jeg gad godt have det hele, men jeg får ikke dårligt selvværd fordi jeg ikke har hele pakken. Vi er allesammen forskellige, vi har forskellige kroppe og tager forskellige valg. Nogle vælger at træne under graviditeten og andre gør ikke.

Jeg synes nu heller ikke det kræver specielt meget fantasi, for at se at jeg er gravid på billedet nedenfor. Hvad mener i?
gravid

Personligt indlæg: Når man ikke kan det hele på én gang

Personligt indlæg: Når man ikke kan det hele på én gang
Jeg har haft et personligt indlæg liggende i mine kladder noge uger nu, og i dag skulle det skrives færdigt. Jeg er typen der gerne vil det hele på én gang. Når jeg får en ide, skal den helst føres ud i livet hurtigst muligt. Jeg har også svært ved at sige nej til folk, jeg vil helst ikke skuffe dem eller gå glip af noget. I det øjeblik jeg bliver spurgt, så kan jeg det hele. Når jeg så får tingene lidt på afstand, så kan jeg godt se at mit program nogle gange er blevet lidt for presset. Det er især noget jeg har mærket til efter jeg er blevet mor. Som selvstændig kan man vælge deltidsbarsel, og dét er hvad jeg har gjort. Så kan jeg nemlig stadig passe bloggen. Før i tiden udgav jeg et indlæg hver dag, og det stræber jeg stadig efter. Jeg har frygtelig mange ting på hjertet og en masse kladder liggende, men det tager tid at skabe kvalitet til bloggen, mere tid end jeg har hver dag som mor. Som læser tænker man måske ikke over det, men ét indlæg kan tage flere dage at lave. Teksten skal skrives, hvilket kan være en større eller mindre process alt efter indlæggets type. Billederne skal tages og de skal være ordentlige. Det kræver en location, det rigtige vejr, en der har tid til at tage billederne og derefter skal de redigeres. I mit tilfælde kan det hele også gå i vasken, hvis hensigten er at tage billeder i træningscenteret og det vrimler med mennesker. Det er ikke alle der har lyst til at være med på mine billeder! I øjeblikket bliver bloggen opdateret når jeg har mulighed for det, det vil sige når Amilia sover :D. Det gør dog lidt ondt i mit lille hjerte, når jeg ikke får udgivet de indlæg jeg har planlagt.

Amilia er omdrejningspunktet i mit liv siden hun blev født. Kærligheden vokser sig stadig større! Det er svært at forklare, jeg troede ikke det kunne lade sig gøre, at elske hende mere end da hun blev født, men sådan forholder det sig. Ét smil og jeg er fuldstændig solgt! Hun sætter dagsordenen og bliver prioriteret højest. Jeg tager beslutninger der er anderledes end jeg gjorde før hun blev født. For nyligt blev jeg opsøgt af et tv program, som ønskede at caste mig til et show. Det lød sindssygt fedt og var en god udfordring, som jeg før i tiden havde være 100% klar på. Men med en baby på 3 måneder er jeg ikke villig til at løbe en risiko for at komme til skade. Og det kunne desværre ikke udelukkes i dette tilfælde. Trods det at jeg træner en del, så er kroppen stadig ved at finde sig selv igen efter graviditeten. Det er jeg ret sikker på er vigtigt at have respekt for.
Imorgen er jeg inviteret til et event om eftermiddagen/aftenen, som jeg rigtig gerne ville deltage i. Det passer bare frygtelig dårligt med to timers transport hver vej og Amilias puttetid. Amilia er ret ked af det ved sengetid i øjeblikket og det er næsten kun mig der kan trøste hende. Jeg måtte tage en ‘mor beslutning’ og takke nej, da jeg er ret overbevist om at det ville blive et kaos for hende på den tid af døgnet. Når det så er sagt, så elsker hun at være med ude og opleve verden, det skal bare helst ikke være sent på dagen 😉 I sidste uge var hun med til crossfit om torsdagen med andre søde babyer, og fredag var vi til træningsevent i mindeparken.

Jeg har store forventinger til mig selv. Det har jeg faktisk ikke altid haft. Før i tiden var der ting jeg gerne ville og drømte om. I dag er det forventninger, og ting jeg arbejder målrettet efter. Jeg skal bare være bedre til ikke at blive skuffet over mig selv, når jeg ikke kan nå det hele. Der er flere der har spurgt om jeg er sådan en super mom, der bare kan alt. Jeg synes jeg har masser af overskud og energi til en masse ting, men der er dog begrænsninger. Og nogle dage har jeg bare brug for søvn, lige som alle andre med børn 😉

Older posts