Efterårsferie i Alanya

Annonce for Sunweb
At denne ferie kunne lade sig gøre, var vel nærmest et mirakel. Ikke desto mindre var den tiltrængt for vores lille familie. Lasse kom jo ikke med på vores planlagte sommerferie, da han pludselig ikke kunne rejse pga. arbejde. Vi fik faktisk ingen sammenhængende fridage i sommers, så da der åbnede sig nogle mulige oktober-fridage sprang vi til. Ugen blev spenderet i Alanya, som er mit første møde med Tyrkiet. Lasse derimod har været her nogle gange, da han har haft en lejlighed i samme område. Så han kunne også på forhånd fortælle, at vejret stadig var herligt i oktober. Hele ugen kunne vi prale med hele 30 grader, så der var rig mulighed for havdyb, og en masse leg ved poolen. Hotellet vi boede på ‘Asia Beach Resort & Spa‘ er et ultra all incl. hotel, som viste sig at være et sandt paradis for Amilia, og børnefamilier i det hele taget.
Med tre kæmpe vandrutchebaner og en herlig børnepool var Amilia flyvende. Havde jeg ikke været gravid i uge 29, havde man helt sikkert også set mig fare ned af rutchebanerne med fuld fart. Dét blev i stedet Lasse der fik den tjans med Amilia.
Morgenmad og frokost spiste vi i hotellets kæmpe buffet. Der var alverdens muligheder. Både de sunde og knap så sunde valg, og en del børnevenligt. Hver aften tog vi ud for at udforske ægte tyrkisk mad. Lasse kendte til en autentisk restaurant, hvor han havde spist for år tilbage. Udfra hvad han havde fortalt mig, havde jeg absolut ingen forventinger udover at maden skulle være god. At stedet så viser sig, at være det hyggeligste spisested jeg længe har besøgt, var en helt enestående oplevelse. Gårdhave stemning og en følelse af, at det var en stor familie der drev stedet. Helt unikt. Spørg efter Old House, hvis i rejser til Alanya.
Nedenfor hotellet fandt man stranden med den smukkeste solnedgang. Her fandt vi også en legeplads, en strandbar og liggestole som hørte til hotellet. Ligesom ved poolen, var der her mulighed for at hente drikkevarer og snacks som var med i prisen. Legepladsen med gynger og rutchebaner, var Amilia selvfølgelig vild med. Og smart var det, at liggestolene var placeret op til legepladsen, så Lasse og jeg kunne dase her og samtidig holde øje med Amilia. Man skal virkelig ikke undervurderer hvor vigtig sådanne børnefaciliteter er. Både for børnene, men også for os forældre der får mulighed for at slappe ekstra af.
En enkelt dag lå Lasse desværre ‘fængslet’ til hotelsengen med et voldsomt hold i ryggen. Han har af og til være syg, eller uheldig når vi er på ferie. Sådan er det, men ikke desto mindre er det noget andet når man rejser med børn. Så smider man sig ikke bare i solen, eller i sengen en hel dag med en bog. Der skal altså ske noget.
Hjemmefra havde jeg spottet et legeland på kælderetagen, så nu var der rig mulighed for at få det afprøvet. Amilia var naturligvis fan. I bør tjekke det ud, på hotellets side – det var guld værd.
I kælderen fandt man også et ret stort træningslokale. Ikke sådan et med et forældet løbebånd og en enkel håndvægt. Der manglede ingenting, for at få en rigtig god træning.
Alt i alt en helt igennem skøn familieferie. Jeg er så lykkelig over at vi endelig kom afsted, og fik kvalitetstid og oplevelser sammen. Det blev formentlig vores sidste ferie samme, inden vi bliver 4 i familien. Jeg kan helt mærke hvor rørt jeg bliver over den tanke, nu når jeg sidder og skriver det. Et kapitel der er slut, og et nyt der begynder. Tak til Tyrkiet for en helt eminent uge.
Søger i også lidt vintersol og varme, kan i finde en masse dejlige rejser her. 

Lykkepiger i uld


Selvom jeg netop har lanceret mit eget sportstøj, så er jeg ikke bleg for at tage hatten af for andre mange mærker, som jeg naturligvis stadig beundrer og elsker. Så derfor vil i selvfølgelig stadig se mig i andet end EYDA, som her hvor vi alle er klædt i uld fra Kari Traa. Er vi ikke søde? Billedet tog vi sidste fredag, hvor den stod på lidt tidlig julehygge hos Lykkebylykke i Aalborg.
Janne som er webshop ejeren, er netop begyndt at forhandle det lækre uldsæt som i kan finde her

Et gammeldags fotoalbum


Min instagram er nærmest eksploderet med spørgsmål de to gange, jeg har vist vores fotoalbum frem. Så åbenbart er jeg ikke den eneste, der synes at der er noget nostalgisk over et gammeldags fotoalbum.
Vi og især undertegnede tager ufatteligt mange billeder, både i arbejdsregi men også i fritiden af venner, familie og vores oplevelser sammen. Billeder forstærker mine minder, og sikrer mig at ting jeg ikke vil miste fra hukommelsen skulle gå i glemmebogen. De sidste mange år har jeg ikke fremkaldt billeder, de lå på min computer, tablet eller telefon. Men da Amilia blev født skulle der andre boller på suppen, for jeg elsker selv at kigge i fotoalbums fra min barndom. Sidde og bladre min 2 års fødselsdag igennem, se hvordan jeg puster lysene ud alt imens min mor og far kigger begejstret på mig.

Fotoalbummet fandt jeg i Bog & Ide til 149,-. Det kan sikkert findes tilsvarende andre steder, men ellers finder i det her (kan ikke bestilles online) Det er en slags scrap book, så man skal selv klistre billederne i. Man kan tilføje klistremærker og tekst med farveblyanter, eller andet man synes passer. Jeg sætter blot billederne ind. Det gøres nemmest med en taperunner, hvor tapen er dobbeltklæbende. I panduro har jeg købt en til 49,- og refill til 39,-. I første omgang købte jeg en enkelt refill, men måtte tilbage efter 3 ekstra til de resterende billeder. Så det kan anbefales at købe flere fra start.

Jeg hygger mig helt enormt med at sætte billederne ind, forleden satte jeg nye ind imens Amilia sov sin middagslur. Andre gange har Lasse siddet og set dokumentar en søndag aften, imens jeg sætter billeder ind. Han følger lidt med undervejs, og så sidder vi ellers og taler om nogle af minderne. Så herligt.

Billederne fremkalder jeg hos pixum her. Jeg har ikke sat mig så meget ind i, om det er billigere andre steder. Valget af site kommer sig af, at jeg tidligere har bestilt nogle fine billeder i større format, og et par fotobøger til min mor fra samme sted. De fleste billeder jeg har bestilt er i størrelsen 9×9 – 9×16, for så kan der nemlig være fleste mulige billeder, på hver side i fotoalbummet. Prisen er 1kr pr. billede og 25 øre ekstra pr. billede, hvis man ønsker den hvide kant som i kan se på mine billeder. Indtil nu har jeg vel bestilt 650 billeder, så det er ikke helt en billig fornøjelse med sådan et gammeldags fotoalbum, men jeg synes virkelig det er alle pengene værd. For på en skærm får jeg dem aldrig set.
Mange af vores billeder skyder jeg med spejlrefleks. Dem bestiller jeg ved at uploade til deres site gennem min computer. Vi har dog også en del billeder på telefonen, som efterhånden også er i rigtig flot kvalitet. Dem bestiller jeg gennem deres app. Det synes jeg er lettere end at skulle at overføre til computeren først.
Nu er det første album er snart fyldt op med billeder, og så skal jeg igang med billederne fra 2018. Det kribler helt i mig for at starte på billeder, hvor lillebror pludselig også er med. <3

EYDA – Mit eget sportsmærke

Det er vist på tide, at jeg får skrevet lidt om det her i mit blog univers. EYDA – Mit eget sportsmærke, som blev lanceret igår. Træningstøj som jeg har lavet helt fra bunden, og smidt hele min opsparing efter.
Hele min opvækst har tekstilproduktion været en del af min hverdag. Mine forældre mødte hinanden i branchen, og sammen opkøbte de virksomhed indenfor tekstilproduktion. En virksomhed de knoklede hårdt for, og mange minder fra min barndom indeholder leg med garnruller og metervare i lange baner. Jeg huske hvordan jeg løb blandt store strikkemaskiner hvor mine forældre svedte tran, når de skulle finde den ene blandt tusinde nåle, der var skyld i at stoffet fik en fejl hist og her. Det kunne tage flere dage, hvor de arbejde dag og nat.
Min bedste veninde og jeg, tilbragte mange weekender på fabrikken. Byggede huler af stofrullerne på lageret, og klippede kjoler og nederdele af metervarer.

Drømmen om at producere selv, har med årene vokset sig større og blev et stort ønske. Min uddanelse på TEKO Design og Business School, gjorde ikke lysten mindre – tværtimod. Og forståelsen for alle led i processen større. I 2015 blev jeg tilbudt en fin kontrakt med en samarbejdspartner, hvor jeg kunne lægge ansigt til en sportskollektion. I første omgang var jeg meget begejstret, men ved nærmere eftertanke var det overhovedet ikke dét jeg brændte for. Det skulle være min egen lille baby. Jeg ville selv investere mine penge i det, være en del af alle processerne, lave en strategi for brandet, designe, vælge kvaliteter, opbygge webshop, tage stilling til ALT.  Så derfor blev det en helt anden løsning jeg valgte at gå med. Det sidste år har arbejdet med EYDA været intenst, sideløbende med min blog og personlig træning. De fem første styles er nu en realitet, og i har taget helt fantastisk godt imod dem. Det betød at dagen igår var helt fantastisk, og de første pakker er allerede nu på vej ud til jer. Sammen med dem, sender jeg jer en masse kærlighed for at tage så godt imod EYDA.

Jeg fandt festkjolen til min gravide mave

Længe har jeg vidst at vi skulle til bryllup i august. Men planen var jo ikke at jeg skulle være gravid, i hvert fald ikke SÅ gravid (det kan i læse mere om her).
Så de sidste mange uger har jeg grublet i høj grad over, hvad jeg mon skulle have på. Jeg turde ikke investere i en kjole før sommerferien af frygt for at den ikke passede, når vi kom til slut august.
Maya havde ‘lånt’ mig en fin kjole, som faktisk også passede perfekt (i kan se samme model her, som lige er kommet på lager), men i og med at hun blev i Marbella en ekstra uge, kunne det ikke lade sig gøre alligevel. Så panikken spredte sig en smule ugen inden brylluppet, hvor jeg fik bestilt lidt forskelligt hjem fra diverse sites. Valget endte med at falde på den blå Envii slå-om-kjole jeg bærer på billederne. Der er oceaner af stræk i stoffet, så den kan også bruges når jeg er større. Sikkert også når jeg ikke er gravid længere. Skulle andre stå i samme sitation så får i en hjælpende hånd (og anbefaling) til et link her. Jeg bruger str. S også med babybulen.