Hvilken juicer skal man vælge?

Hvilken juicer skal man vælge?
Efteråret er en tid hvor snotnæser for alvor trænger sig på, og inden længe begynder kulden for alvor at bide. Heldigvis kan vi her i familien se frem til en tur øst på mod varmen og d-vitamin, men indtil da klæder vi os godt på med en masse vitaminer i forklædning som grøntsagsjuice. For vores nye juicer er ankommet, og hvor er det bare en fremragende maskine.
Og jeg skylder jer en tak, for det var var jo egentlig jer der rådgav mig. I var stort set alle enige da jeg spurgte, så valget faldt på en Witt by Kuvings C9600 whole slowjuicer.

hvilken juicer skal man vælge?Vi har tidligere haft den slags juicer som man kalder en saftcentrifuge. En Philips Easyclean, som trods navnet er mere besværlig at rengøre end vores nye juicer. Forskellen udover prisen er desuden, at iltningen af juicen er større i en saftcentrifuge og derved går flere vitaminer tabt når juicen presses. Sammenlignet med vores Witt by Kuvings juicer, synes jeg den er et skrummel og så skal det vel også nævnes, at den gik i stykker efter 4-5 måneder. Derfor var vi på udkig efter en ny af bedre kvalitet, der kan holde til at blive brugt flere gang om ugen.
Witt by kuvings C9600 er i et andet prisleje, men man får også en juicer af langt bedre kvalitet. Den er fylder mindre og er en pæn maskine efter min mening, hvilket betyder at den hjemme hos os står fremme i køkkenet. En vigtig faktor, for skal vi tage den frem fra skabet hver gang der skal juices, så får vi den ikke brugt.

Witt by kuvings C9600 3979,- hos med24.dk

Som jeg skrev i mit indlæg ‘At få børn til at spise flere grøntsager‘, så er Amilia også glad for juiceren. Så glad at hun her til morgen pegede på den, da jeg stod og lavede hendes morgenmad. Forleden lavede jeg gulerod, broccoli og spinat juice, og hun drikker det med lynets hast, også selvom der ikke er frugt i til at søde det. Jeg synes det er et super supplement til de grøntsager vi ellers giver hende, for dem kan hun godt rynke på næsen af når de serveres på en tallerken.

Jeg eksperimenterer og freestyler en del når jeg juicer. Men derfor skal i da ikke snydes for to opskrifter, som i kan tage udgangspunkt i. De er blevet delt med jer før, men nu får i dem altså igen da de stadig er skønne.

DEN GRØNNE (1 glas)
80 gram spinat
2 æbler
1/4 citron

DEN RØDE (1 glas)
2 rødbeder
2 store gulerødder
2 æbler
1/2 citron
evt 1 cm ingefærrod

hvilken juicer skal man vælge?

Et lille indblik i hverdagen

Annonce for Mejeriforeningen

logo-duo

Amilia og jeg spiser ofte havregryn eller grød med mælk til morgenmad. Jeg er egentlig ikke vokset op med havregryn til morgenmad, men med cornflakes (med masser af sukker) eller cocopops. Tænker jeg tilbage på det, synes jeg det er helt hen i skoven at jeg ikke har spist et mere fornuftigt morgenmåltid som barn. Men når jeg har snakket med min mor om det, så havde man bare ikke den samme opmærksomhed på kost dengang, som i dag. I det mindste fik jeg da mælk på min morgenmad. 🙂

For en måned eller to siden så jeg bag på mælkekartonen, at man kunne komme til åbent landbrug. Mon nogle af jer var afsted til det? Jeg tænker nok mest på jer med børn, for med en størrelse herhjemme der lige har lært at sige muuh, vov vov og pruuuh, kunne jeg virkelig se hvilken begivenhed det ville være, med en oplevelse på et landbrug. Vi må helt sikkert afsted næste gang muligheden byder sig. Denne gang var jeg desværre forhindret da jeg var på Malta.

Men når nu vi er i den boldgade, vil jeg bruge anledningen til at dele en video med jer fra en dag med Maya i Aarhus. Desværre kan jeg ikke prale af at vi var på bondegårdsbesøg, men derimod er det et indblik i en hverdag, hvor mælk indgår som en naturlig del af vores livstil, med sunde opskrifter, træning og protein-milkshakes. Nedenfor finder i opskriften på pandekagerne, som vi laver i videoen. De er virkelig lækre og giver perfekt energi inden en træning.

Pandekage opskrift
1 stor banan eller to små
2 æg
30-35 g havregryn
30 g protein pulver
1 dl letmælk
Kokosolie til stegning

Topping: Chokoladesauce fra bodylap, tørrede tranebær, hele og hakkede mandler.

Start med at blende havregryn til mel, tilsæt herefter de resterende ingredienser og blend I 1-2 minutter. Det er vigtigt at dejen ikke bliver for tynd, i så fald kan du tilsætte mere havregryn. Pandekagerne steges i kokosolie på en varm slip let pande. Jeg laver dem altid små og lidt buttede, da jeg synes opskriften passer bedst til den størrelse.

Når man løfter i flok, bliver resultaterne bare dét bedre

Annonce for Toodl
#neversportalone


_mly7341
Siden 2009 har jeg været medlem af et træningscenter. Der er efterhånden en del træninger på kontoen, både indendørs og ude i naturen. Og netop min passion for at træne, og dele mine erfaringer, resultater, succeser som fiaskoer og alle tankerne derimellem har hele tiden været en enorm drivkraft for mig. De sociale medier og her snakker jeg faktisk om jer der læser med, I har gennem årene haft en fantastisk indflydelse på mig. Faktisk synes jeg det er lidt svært at sætte ord på, for hvorfor deler man billeder af sin træning? Men for mig handler det om fællesskab, feedback, venskaber, inspiration og om at motivere hinanden. _mly7253


I den anledning vil jeg fortælle jer om en app, som jeg er faldet over. Navnet er Toodl og er en såkaldt social sports app, med sloganet  ‘Never Sport Alone’. Det er første gang jeg støder på en trænings app som er social, hvor man kan udfordre hinanden eller finde en træningsmakker. I mit tilfælde har jeg indtastet fitness, løb, crossfit og gymnastik som interesser og gennem swipefunktionen kan jeg så finde ligesindede. Resultaterne kan jeg filtrere så jeg kun finder dem der bor fx. 10 km fra mig. Hvilket er smart hvis jeg fx ønsker at finde nye træningsbuddies efter vi er flyttet til en ny by. _mly7261Vil jeg derimod blot finde inspiration, motiveres eller uploade en challenge, så kan man også det. Med en profil kan man også dele moments i billeder eller video fra sin træning. App’en er vel en slags facebook/instagram for sportsuniverset, bare med nogle ekstra seje funktioner.

Sport om noget formår at forene mennesker, det oplever jeg i høj grad når jeg underviser på mine bootcamps i Marbella. Uanset om du er erfaren sportsudøver, nybegynder, ung, gammel, stærk, hurtig, hende der sveder mest eller ham der altid brøler højest,  så han man noget til fælles når man elsker at være aktiv. Og når man løfter i flok, bliver resultaterne bare dét bedre og så har man det oven i købet sjovere! Personligt er jeg vild med ideen om at have en social sportsapp, hvor folk kan samles. Jeg er allerede i fuld gang med at bruge appen, og ligger en masse inspiration fra min træning op. I kan følge med her, og hvis i har mod på det så send mig endelig en challenge. 😉
_mly7286

Hvorfor føles en træning så godt?

Annonce for Kari Traa
Hvorfor føles en træning så godt?

Jo ser du, når man træner frigiver kroppen endorfiner som er en slags humørbooster. Det er ikke for sjov at man anbefaler minimum 30 minutter aktivitet om dagen, det påvirker nemlig ikke kun din fysiske sundhed. Træning anbefales jo også især for folk med depression. Og som i nok ved, er jeg kæmpe fortaler for at træne under graviditet, her handler det ikke kun om at undgå de unødvendige kilo på sidebenene, men træning byder på så utrolig mange skønne ting for både mor og baby. Og bl.a godt humør!

En anden ting der er skøn for humøret er farver. Og her kan man altid regne med Kari Traa, der svøber os i skønne varme efterårsfarver. Udover at jeg har været heldig at få fingrene i nogle af deres styles og jeg også være inde og lure på resten af kollektionen som kan shoppes her


OG HUSK AT -> #CELEBRATEYOURSELF – Er du på udkig efter et træningsprogram til hele kroppen så kig forbi her, hvor jeg deler ud af gode og effektive øvelser. I samme indlæg finder i også en video fra Kari Traa’s #celebrateyourself kampagne, og den er virkelig et kig værd!

Hvorfor føles en træning så godt?

Sundhed, miljø og indeklima

Annonce for Lindab Villaventilation

Det er vel kommet lidt med alderen, det med at gå op i sundhed og miljøet. Da jeg var yngre lokkede træningscenteret vel mest fordi, det gav en stram mås og en flad mave. I dag er der så meget mere i det end dét. Træning holder mit immunforsvar højt, fylder mig med energi, og gør mig stærk så jeg kan løbe, hoppe og kravle med vores datter. Vi tager også nogle aktive beslutninger i forhold til både vores sundhed og det miljø vi befinder os i. Både miljøet i det store hele billede, men også i forhold til det hus vi bor i og indeklimaet i huset. Det forklarer jeg lidt nærmere om nederst i indlægget.

Først deler jeg lidt grønne hverdags tips med jer. Nedenfor er nemlig nogle af de valg vi har taget og lever efter. Måske nogle små valg i det store hele billede, men jeg tror på at selv de små valg kan bidrage til at gøre en forskel. Det er ikke muligt for os alle at være ude og redde verden, men man kan snildt bidrage til både miljøet og vores egen sundhed.

Byg bæredygtigt
Hvis det er gået jeres næse forbi, så bor vi i et træhus. Træ er det mest bæredygtige materiale at bygge i, da cement, beton sten og stål har et stort CO2 aftryk. Træhuse er desuden varme, så vi sparer også på den front når kulden her i oktober begynder at banke på døren. Bæredygtigt træ sikrer desuden genplantning af verdens skove og bæredygtig skovdrift.

Kødfri dage
Produktionen af nogle typer kød, udgør en væsentlig årsag til menneskeskabte klimaændringer. Kvæg alene står for 10-20 procent af vores samlede klimagasudledninger.
Jeg har allerede luftet det for jer at vi har en kødfri dag i ugen, nemlig mandag. I aften står den på tomatsuppe, med grove suppehorn og hjemmelavet brød.

Spis dine træer
Vi ønsker at spise så økologisk som muligt. Fordi det er bedre for miljøet og bestemt også bedre for vores egen sundhed. Når nu vi har fået have, så er det med at udnytte at vi nu både har pære, æbler og blommer. Jeg drømmer også om at få flere lækkerier i haven som salat, grøntsager og bær. Det må komme med tiden.

Afskaf plastik indkøbsposer
Vores skuffe har tidligere været proppet med indkøbsposer, hvilket er både spild af plastik og penge. Vi har nu i stedet fået anskaffet to kæmpe poser, som vi medbringer når der skal handles ind. De er enormt praktiske da de kan genanvendes i en evighed, der kan være langt flere varer i og så har de en lang hank så man kan bære dem på skuldrene. Smart!

Indfør køb-ingenting-dage
Det er både fornuftigt for pengepungen, men også for miljøet. Man kan eksempelvis beslutte sig for, at bruge de ting man har i køkkenskabene og køleskabet til dagens mad. Eller måske indeføre køb ingenting til black friday. Er det mon nødvendigt at købe nyt hele tiden?

Kender du dit indeklima?
Luften i de rum, hvor vi opholder os, har også stor betydning for vores trivsel og velvære. Frisk luft er godt, det ved vi alle. Men det er vigtigt ikke at undervurdere at luften også er frisk indenfor. Det har jeg sat fokus på, da jeg har fået foræret en indeklimamåler af Lindab Villaventilation. Heldigvis viser den efter måling at både co2 niveau, temperatur og luftfugtigheden er god i huset. En stor del af æren kan vores ventilationssystem i huset tage, da det sørger for at luften bliver udskiftet og fugten fjernet. Det gør mig derfor heller ikke noget at læse at et sundt indeklima kan bidrage til mindre sygdom. Og undrer mig heller ikke, da jeg selv har oplevet et dårlig indeklima på to forskellige arbejdspladser i Aarhus. Det ene sted var varmt og ekstremt tørt, det andet var koldt og fugtigt. Ingen af delene var godt for sygefraværet eller for effektiviteten. Lindab Villaventilation skriver på deres facebook at man faktisk skal lufte ud 2-3 gange om dagen i 10 min. med gennemtræk, hvis ikke man har et ventilationssystem. 
Udover indeklimamåleren, har jeg fået tilsendt en radonmåler (bestil din egen her). Allerede tanken om at sætte den til, skræmmer mig lidt. For radon er den her radioaktive og kræftfremkaldende gasart som siver ind fra undergrunden. Du tænker måske at det ikke findes hvor du bor, men radon kan hverken ses, lugtes eller mærkes. Det i sig selv lyder ret skræmmende synes jeg, og så mener sundhedsstyrelsen at 350.000 boliger har et for højt niveau af gassen. Så nu hvor jeg har nået en alder hvor man er mere bevidst om sundhed, både for min egen og hele familiens skyld, så synes jeg det er på sin plads at få målt og tage tyren ved hornene, hvis målingen skulle vise noget. Heldigvis betyder det meget at vi har et godt indeklima og at luften bliver udskiftet. Det kan jeg fortælle jer mere om, om et par måneder når jeg også opdaterer jer med resultatet.

Older posts