Sommerbaby

Bliv personlig træner

pic_0007Mange har spurgt ind til min karriere som personlig træner. Hvilke uddannelser kræves og hvilken vej jeg er gået. I øjeblikket blomstrer der rigtig mange trænere og coaches op, af forskellig kaliber. Alt efter hvem man vælger, vil der være forskel på kvalitet og værdier.
På samme vis er der forskel på, hvilke uddannelser man vælger. Jeg selv er certificeret som personlig træner af european register of exercise professionals – level 4. Certificeringen er et uddannelsesbevis som gælder i hele Europa.

For at få beviset har jeg gennem Fitness Institute, været igennem tre forskellige forløb. Anatomi og fysiologi, fitness instruktør og personlig træner. Efterfølgende har jeg taget en masterclass i squat, dødløft & bænkpress.
Gennem Active Aid har jeg tage en uddannelse i trx suspension training. Og min seneste uddannelse var i USA, hvor jeg tog level 1 i biosignature, som udbydes af Poliquin Group. Sidst nævnte uddannelse, er en analysemetode over kroppens hormonelle balance, hvilket har betydning for hvor på kroppen man ophober fedt.
Alle uddannelser er for egen regning og ovenstående har en samlet en pris på 46.000,- foruden mine udgifter til udstyr, fly, hotel, bil osv. Desværre er der ingen mulighed for at få S.U. Man kan selvfølgelig vælge at læse idræt på universitetet, fysioterapeut eller sundhed og ernæring, hvor der er mulighed for S.U. Alt efter hvilken retning med ønsker at gå i, kan man supplere med uddannelser inden for personlig træning.

I 2013 oprettede jeg min egen virksomhed, da man i mange fitness centre ikke får specielt gode betingelser, ved at være ansat under dem.
Som selvstændig kan jeg selv beslutte, om jeg ville arbejde 15 eller 70 timer i ugen. Hvornår på dagen jeg arbejder og hvilke ugedage. Desuden kan jeg selv bestemme hvad de forskellige forløb skal indeholde og koste. Er man selvstændig kan man enten leje sig ind i et fitness center, (ved at betale en månedlig husleje). Betale et gebyr pr. klient man træner eller åbne sit eget sted.
Som personlig træner er det dog ikke ensbetydende med, at du udelukkende arbejder med klienter. Siden vi flyttede til Norge (og retur igen), har mit primære fokus været mine tre forskellige bootcamps i Marbella. At formidle sundhed og træning til jer her på bloggen. Og så et sidste projekt, jeg kan fortælle jer om i løbet af foråret. ♥
Stil endelig spørgsmål, hvis i ligger inde med nogle.

18 kommentarer

  • Cecilia Rasmussen

    Hej Mette!
    Så spændende at læse om! Kender du nogle centre man kan leje sig ind i idag? Jeg kan intet finde 🙈
    Mvh Cecilia Rasmussen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hov, har lige et spørgsmål, som måske er helt ude af kontekst – men har du nogle erfaringer med overbelastningsskader? Jeg har haft skader i mange måneder nu, og intet ser ud til at hjælpe for tiden, så jeg er lidt modløs, da jeg virkelig brænder for at træne, men de sætter ret meget en stopper for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Rikke.
      Jeg har ikke den store erfaring med overbelastningsskader.
      Dog ved jeg at fiskeolie og ingefær/gurkemeje, har en hæmmende virkning på inflammation (som kan give overbelastning).
      Mit bedste råd er at søge en osteopat. Jeg kender mange der har haft gode erfaringer med behandling hos en sådan. Især i forbindelse med overbelastning og muskelsmerter. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Hej Mette
      Mange tak for dit svar, det vil jeg undersøge nærmere det at søge en osteopat 🙂 Ingefær/gurkemeje samt fiskeolie er også faste punkter på dagsordenen hver dag for tiden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Mange tak for det her indlæg! Jeg er så nysgerrig på uddannelsen og planlægger selv at blive personlig træner i nærmeste fremtid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne også godt tænke mig at høre om din brystforstørrelse? Hvor fik du dem lavet, hvor længe gik der inden du kunne træne igen og hvilke overvejelser havde du forud for beslutningen – tak! Og i øvrigt tak for en fantastisk blog 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Christine,
      Et indlæg kommer der nok ikke om det, da jeg føler det er lidt for privat. Dog vil jeg gerne svare dig her 🙂
      Eftersom jeg begyndte at tage min kost og træning til et højere niveau, oplevede jeg at meget af min barm forsvandt. Derfor havde jeg et ønske om at blive opereret, da jeg havde svært ved at forlige mig med en mindre barm end tidligere.
      Beslutningen faldt på Citadell i Malmö, da de opererer under armhulen og bruger en teknik der giver brystet et naturligt fald om man ønsker det.
      Jeg er ovenud lykkelig for resultetet, da jeg føler at det ser naturligt ud. Derudover er mine ar fuldstændig utydelige i dag, der er intet at se!
      Efter operationen kunne jeg ikke træne i 6 uger. Herefter kunne jeg så småt begynde stille og roligt igen. 🙂
      Håber du kunne bruge mit svar 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Kan du ikke lave et opslag om din skønne hund? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Hvilket undertøj træner du i? Synes nemlig selv at g-strenge “gnaver” ved længere varende hård træning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christian

    Uden at du skal fortælle hvad du tjener, hvad kan en indtjening ligge på med dit job?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Mette, kender du noget til thehealthlab?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christine

    i hvilket center laver du personlig træning i nu? er selv pt. medlem i fw.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      I øjeblikket er jeg ikke tilknyttet et fitness center. Skal jeg være tilknyttet et center koster det typisk 6000kr i måneden i husleje. På nuværende tidspunkt har jeg ikke tid til at have så mange klienter, at det vil kunne svare sig. Derfor er jeg hos folk privat og har kun meget få klienter, da mit fokus er andre steder 🙂

      I Fitness world kan man kun være personlig træner, hvis man er ansat under dem til en meget lav løn. Skulle jeg være ansat der, ville jeg aldrig have råd til at tage de uddannelser der gør at jeg bliver dygtigere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Det kunne være utrolig spændende at få et indblik i hvordan en helt almindelig hverdag ser ud for dig. Er det noget du ville have lyst til at dele? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Kat,
      Det kan du tro. Der kommer et indlæg i nærmeste fremtid 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Det vil jeg glæde mig til! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sommerbaby