Sukkerfri Kammerjunkere

Bliv morgenfrisk

IMG_1240
ICANIWILL Hoodie, Under Armour Træningstrøje

Jeg vil vove at påstå at jeg vågner morgenfrisk 350 dage om året. Jeg har absolut intet imod at stå tidligt op, faktisk fungerer jeg bedst sådan. Sover jeg til kl. 08.00 føler jeg at nogle timer allerede er spildt. Kan man så kalde mig et A-menneske? Måske, men det har nu ikke altid været sådan. Før jeg tog min kost og træning til et højere niveau, sov jeg gerne længe på fridage. På hverdage vågnede jeg med en følelse af, at have sovet i 20 minutter. I dag ved jeg at min søvn er vigtig for både min krop og mit humør, derfor prioriterer jeg den højt. Nedenfor har jeg listet et par tips op til bedre søvn og hvordan du kan blive morgenfrisk.

Bliv morgenfrisk

Sov 7-8 timer hver nat
Det er individuelt hvor mange timer man har brug for. 7-8 timer passer dog de fleste. Sover jeg mere eller mindre, vågner jeg træt.

Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag
Min søvn er langt bedre, når jeg rammer sengen samme tidspunkt hver dag (så vidt muligt). Jeg tror på at kroppen har et indre ur, der ved hvornår jeg plejer at sove og derved indstiller sig på det. Man kan vel sammenligne det med, at man bliver sulten på de samme tidspunkter hver dag. Lige så vigtigt er det at stå op på de samme tidspunkter. Min bedre halvdel elsker at sove (hvem gør ikke det), derfor sover han også længere på de dage han har mulighed for det, resultatet er dog ofte at han vågner mere træt end de dage hvor han er oppe tidligt.

Intet fjernsyn i soveværelset
Jeg ved godt det er hyggeligt, og i ny og næ slæber vi da også ipad’en med derind. Men jeg er stor modstander af fjernsyn i soveværelset. Soveværelset er til søvn, sex og hyggesnak i dynerne. Havde vi fjernsyn i soveværelset, ville det uden tvivl være det sidste vi gloede på inden vi skulle sove, og det første der blev tændt når vi vågnede. Desuden ville vi formentlig udskyde vores søvn med en time eller mere, da vi liiiiige skulle se en film færdig.

Sov i et mørkt rum
Især om foråret og sommeren, er det lyst selv når vi skal sove. Vi har lige lavet nyt soveværelse, hvor vi endnu ikke har fået mørklægningsgardiner op som vi havde i det gamle. De skal dog helt sikkert op igen! Vi er skabt til at sove når det er mørkt, jeg sover desuden tungere når der er helt mørkt i soveværelset.

Svært ved at sove? Spis M3
M3 indeholder mineraler som magnesium og zink. Har du svært ved at falde til ro om aftenen, eller sover du dårligt om natten kan M3 have en god effekt, da det virker beroligende. M3 bidrager også til optimal omsætningen af fedt, kulhydrat og protein.

Lad være med at snooze
Når vækkeuret ringer så er det op! Det er tusinde gange bedre end at snooze 1, 2 elle 3 gange man bliver bare mere træt og uoplagt af det. Herhjemme testede vi det en periode hvor vi snoozede i to uger, vi var MEGA søvnige når vi endelig stod op. I de efterfølgende uger stoppede vi igen med at snooze og vupti, så er du frisk når du står op.

Inderholder affiliate links

2 kommentarer

  • Malene Juhl

    Hej Mette
    Det må helt sikkert afprøves. Hvornår vil du anbefale at tage M3? Lige inden sengetid? eller tidligere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Malene,
      Jeg tager dem til min aftensmad. Start evt med 2 og se om det har effekt, ellers tager du 3 stk. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sukkerfri Kammerjunkere