Rabatkode til Zentabox

Bentræning: 6 gode øvelser

img_7010
skaermbillede-2017-09-27-kl-15-47-43Ligesom du sikkert har en yndlingssang i øjeblikket, så har jeg fra tid til anden også præferencer i forhold til hvad jeg foretrækker at træne. Det sidste stykke tid har det været underkroppen. Forlår, baglår, balder og læg. Langt de fleste af de benøvelser jeg laver, er med frivægte – altså ikke i maskiner. Når man ikke er ‘låst’ til en bestemt bevægebane i en maskine, så udfordres kroppen mere. Dertil skal man typisk bruge langt flere muskelgrupper på en gang for at udføre øvelsen, samt holde balancen. Det giver mere sved på panden og mere value for the money – efter min mening.
img_7011
Bulgarsk split squat går for mit vedkommende ud på at få kontakt til mine balder ved at presse op gennem forreste god (hælen). Man kommer ikke udenom at benene selvfølgelig også skal bruge kræfter på bevægelsen. Generelt så prøv gerne at udfordre jer selv ved at lave øvelser hvor det ene ben er hævet, det kan både være det bagerste eller forreste. Det er en større udfordring end de fleste tror. 
img_7017
Helt almindelig squat. Ikke så meget forklaring, bare en god øvelse som kan varieres ved at lave den smal eller bred. Desto bredere jeg står jo mere kraft skal mine balder bruge. Laver jeg den smal, som på billedet her får jeg større bevægelighed, kan komme længere ned og bruger benene mere. 
img_7014
Walking lunges minder mig altid om min søster Line. Da hun begyndte at træne med mig, var hun bogstavelig talt ved at omkomme når vi lavede dem (sorry søs). Walking lunges er et perfekt eksempel på at pulsen bliver tårnhøj, når man arbejder med frivægte.
Nu er jeg ikke ude efter et vægttab, men hvis jeg var ville jeg helt klart vælge øvelser som denne, hvor pulsen galoperer samtidig med at musklerne brænder. Det virker!
img_7015
Balder, baglår og balance tre ting du skal bruge for at udføre øvelsen her. Den ser simpel ud, men er mere udfordrende end som sådan.

Et lille tip til jer der er interesseret i kompressions tights. Så jeg bærer et par fra 2xu shoppet hos bodystore. Modellen hedder midrise og kan klart anbefales da den brede kant i taljen og er yderst behagelig. Mange kompressionstights har en irriterende tynd kant, der generer når jeg bevæger mig. Undersøgelser peger desuden på, at man kan præstere mere under træning med kompressionstøj. Ærligt snak er det ikke noget jeg har bemærket, jeg synes blot de er fantastiske at have på og sidder rigtig pænt.
img_7016
Dødløft kan udføres i mange varianter. Her med kettlebells og som en sumo dødløft hvor jeg står bredt, og får stor kontakt til min bagdel. Ved at stå bredt aktiverer jeg også mine inderlår som plejer at blive godt ømme.
img_7013
Front squat. Ganske effektiv øvelse til forlår og ikke mindst core. En god variation til almindelig squat, hvor stangen er placeret på ryggen. Udfordringen er en helt anden, når vægten er placeret anderledes. Hvis ikke du har prøvet front squat endnu, så tror jeg du bliver overrasket.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Rabatkode til Zentabox