Protein slik, er det spild af penge?

Amilias første rejse og alt det praktiske når man rejser med baby

alt det praktiske når man rejser med baby
Selvom vores uge på marbella fitness camp startede hårdt ud (læs her). Så var det den mest fantastiske tur. Både for Amilia og mig – og så var det vores første tur ud af landet. Lasse skulle jo ikke med, så ansvaret lå helt og holdent på mine egne skuldre. Derfor var jeg ekstra spændt på hvordan hun ville tage flyveturen, de nye omgivelser og ikke mindst varmen.
Få dage før afrejse meddelte Billund Lufthavn at man skulle dukke op tre timer før afrejse, eftersom der var travlhed ved check in og security. En ekstra time betyder faktisk meget med en baby på 9 måneder, men sådan var det jo. Så afsted med os i rigtig godt tid, og heldigvis for det. For faktisk stod vi i kø en hel til time, for at nå frem til security. Heldigvis havde jeg bæreselen med, ellers havde jeg virkelig fået lange arme. Dertil er det også rart at have to arme, når man skal trække en kuffert og samtidig vise billetter, pas osv.

PAKKELISTE TIL BABYHÅNDBAGAGEN

♦ 1 x Sutteflaske
♦ 2 portioner MME
♦ 2 x Smoothies
♦ 1 pose baby snacks (eller chips som vi kalder dem)
♦ 4 x Stofbleer
♦ Vådservietter (kan købes i små pakninger med 10 stk i hver i Føtex)
♦ Lidt legetøj
♦ 4 x bleer
♦ 1 sæt skifetøj (vi havde et uheld lige inden vi skulle boarde!)
♦ Hendes yndlings sovebamse
♦ Babydyne

Da vi kom på den anden side, var både Maya og jeg ret sultne for morgenmaden havde vi ikke nået hjemmefra. Rejser man med baby kan jeg kun anbefale at vælge en restaurant, hvor man kan få maden serveret. Det er selvfølgelig dyrere, men med vores 3 x håndbagage + en bæresele og Amilia, var det virkelig rart bare at kunne sætte sig til bordet og få maden serveret fremfor at skulle stå med hele opbakningen i en buffet. Dertil havde vi godt med plads omkring os, og fik en babystol til Amilia.

Flyturen gik over al forventning. Amilia var ved at være udkørt da vi langt om længe kom om bord på flyet, så hun var små irriteret over at skulle sidde spændt fast på mit skød.
Min største frygt var at hun skulle få ondt i ørene, under opstigningen da det er svært for dem at trykudligne. Planen var derfor at en sutteflaske med mælk, skulle sørge for at hun fik synket en masse. Flasken blev desværre fundet frem i lidt for god tid, da vi troede vi flyet var lige ved at gasse op, så utilfredsheden var stor indtil hun endelig fik lov. Flasken blev tømt, ørene klarede det til ug, og sikkerhedsselen blev spændt op da vi omsider nåede op i højde. Der gik ikke længe før hun fik lagt sig til rette i mine arme, og faldt i søvn med sin babydyne viklet omkring sig. Jeg var ret tilfreds, da det er første gang nogensinde at hun har sovet i mine arme.

Hun sov en times tid og vågnede op i skønt humør. Amilia har aldrig været en baby der kan sidde og fordybe sig i et stykke legetøj, hun vil langt hellere ud og se verden og bruge kroppen. Derfor havde jeg ikke pakket så frygtelig meget legetøj. Min søster gav mig dog det tip at købe noget nyt til hende, noget hun aldrig havde set før. Måske endda noget der var pakket ind, som hun kunne hjælpe med at pakke op. Legetøjet kunne aflede hendes opmærksom nogle minutter af gangen, men ellers var der rarest at kravle i mellemgangen og sidde på min arm, imens vi ‘gik tur’ i flyet. Ellers var en rigtig god afledningsmanøvre også at se videoer af hende selv på min iphone, lidt narcissistisk er alle babyer vel 😉
Efter 3,5 times flyvetur landede vi i varmen.

Vi valgte at køre direkte i et supermarked, for at købe de vigtigste ting til Amilia som jeg ikke havde slæbt med hjemmefra. De fleste steder er det jo nemt at anskaffe basale babyting, så hvorfor pakke det i kufferten, hvor der i forvejen skal pakkes til en ekstra.

SHOPPELISTE TIL SUPERMARKEDET

♦ Babygrød
♦ Babymad på glas
♦ Smoothies
♦ Bleer
♦ Vådservietter

Udvalget var stort og selvom det hele står på spansk, er det nemt at orientere sig omkring de forskellige produkter, aldersopdeling, laktose- og glutenfrit, økologi og parfumefri.
Vi handlede ind på 10 minutter og kørte derefter videre til campen, hvor Amilia tog sin første lur i klapvognen.
Ugen inden vi tog afsted besluttede jeg mig for at begynde at putte hende i klapvognene, for hun er egentlig mest vant til at sove i barnevognen med et par enkelte undtagelser. Derfor tænkte jeg at det var god planlægning, at introducere klapvognen så vi ikke skulle bøvle med søvnen i Marbella.
Da hun blev puttet i den herhjemme var der en smule brok de første gange, men derfra gik det nemt og heldigvis gav det også pote i Marbella. Temperaturen var omkring 26-28 grader om eftermiddagen de fleste dage, men hun sov alligevel rigtig godt. Udover hendes babydyne, havde jeg medbragt et lille tæppe som hun fik på når dynen var for varm. Om formiddagen var temperaturen endnu ikke så høj, så her blev tæppet ofte brugt. Om eftermiddagen var det typisk ikke nødvendigt med noget over sig, så her sov hun i t-shirt og shorts eller lange bukser.
På denne tid af året er der ikke så mange myg, men jeg havde alligevel et myggenet over klapvognen. Når vi rejser til marbella til august, køber vi også et myggenet til hendes seng hvor hun puttes for natten. De sælger det så vidt jeg ved også i de fleste store supermarkedet, så sådan et skal anskaffes, da jeg altid bliver overrasket over hvor mange myggestik jeg får og det skal hun selvfølgelig ikke udsættes for.

Jeg håber de af jer med babyer kan bruge indlægget, hvis i skal rejse til sommer, i er i hvert fald nogle stykker der har efterspurgt det.
Hvis der er noget jeg har glemt at fortælle om, eller i ligger inde med andre spørgsmål så skyder i bare løs fra hoften. ♥

   

2 kommentarer

  • Camilla

    Vi skal afsted om 1 måned med en baby på 8 mdr. Spørgsmål vedr flasken, måtte du have varmt vand med igennem Security? Tak for denne liste jeg havde ikke lige tænkt på myggenet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Camilla,
      Nej det må du ikke.
      Men de fleste steder er der mikroovn på den anden side af security hvor du kan varme den. Eller vil de også altid koge vandet for di på flyet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Protein slik, er det spild af penge?