Bliv morgenfrisk

Abemad lidt sundere

IMG_1501
Da jeg gik i børnehave for mange år siden, var det en fest når vi fik serveret abemad i  de hvide traditionelle plastik krus. Alle børn blev fulstændig vilde, for det smagte jo for sindssygt. Siden børnehaven har jeg holdt sammen med min bedste veninde Helene, så da hun var på besøg forleden lavede vi os en kæmpe portion abemad lidt sundere. På voksensprog hedder det måske frugtsalat. Faktisk kom vi lidt i tvivl, om det bare var i vores børnehave man kaldte det abemad? Anyways jeg tror i er med på hvad jeg mener og kan nikke genkendende til, at det er en voldsom undervurderet dessert!
Vi valgte stadig at lave den på fløde, men det kan man selvfølgelig undlade hvis man vil være endnu mere healthy.

Ingredienser
3 appelsiner
3 æbler
3 bananer
1 klase røde vindruer
1 kvart fløde
4 dl skyr
2 spsk sukrin gold
1,5 tsk vanilje pulver
85 g sukkerfri mørk chokolade

Fremgangsmåde
1. Skær frugterne i stykker og hæld i en stor skål
2. Hak chokoladen og hæld i skålen (eller brug som topping)
3. Pisk fløden og vend den i skålen med frugt
4. Tilsæt de resterende ingredienser

   

4 kommentarer

  • Johanne

    Super lækkert 🙂 Tror snart jeg skal have abemad igen, for det er alt for mange år siden, og ja, vi kaldte det også abemad både i børnehave og SFO 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Så er jeg ikke helt gal på den med navnet. Min veninde fra fyn havde aldrig hørt det før 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dina

    Der hvor jeg kommer fra, har vi også altid kaldet det for abemad 😊
    Jeg har før lavet det med cheasy yoghurt 0,1 med vanilje. Det er hurtigt og nemt idet “cremen” er lavet og smager godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      God ide med cheasy yoghurten, så får man jo også en endnu sundere udgave 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Bliv morgenfrisk