Kreativ træning

9 sunde alternativer

IMG_6126.JPG

Sportsdrik
Mange af disse er fyldt med sukker. Prøv at skifte den ud med kokos vand, som besidder mange af de samme fordele som en sportsdrik. I kokos vand får du calcium, magnesium , fosfor og kalium i en langt mere naturlig form. Ofte er niveauet af disse også langt højere i kokosvand end i en sportsdrik.

Hvide ris
Hvide ris er super populære de fleste steder i verden.
Prøv dog at erstatte dem med en omgang blomkålsris. Har du endnu ikke prøvet dem er de super nemme at tilberede. Skær blomkålen i små stykker og giv dem en hurtigt tur på panden så de bliver sprøde.
Man har desuden fundet ud af at blomkål er godt til forebyggelse af kræft, forebygger inflammation og så indeholder de et højt niveau af vitaminer og mineraler.

Kornfodret kød
Græsfodret kød er et langt bedre valg end kød der er kornfodret.
Det græsfodrede kød indeholder mindre usundt fedt og mindre kolesterol. Desuden finder du fire gange så meget vitamin E og ti gange så meget vitamin A i græsfodret kød. Desuden indeholder kødet op til 5 gange mere CLA som forskere mener er nøglen til en mere lean kropsmasse.

Protein bar
Du finder dem i de fleste supermarkeder og fitness centre. Og JA, de smager fantastisk!
Langt de fleste er fyldt med sukker og andet unødvendigt fyld, som gør dem til en snack du  kun bør spise en gang imellem på højde med slik. Mangler du en snack på farten så spis i stedet nogle nødder. Nødder er ekstremt sunde og er bl.a kendt for at mætte og holde hovedet skarpt.

Rapsolie
Til den sunde madlavning vil jeg sørge for at bytte rapsolien ud.
Meget rapsolie indeholder transfedt og er desuden genmodificeret, hvilket er en længere snak. Du kan evt. læse lidt om det her.
Skift eventuelt rapsolien ud med kokosolie, som er lidt af en superolie. Denne type olie kan  nemlig hjælpe med at forbrænde fedt, virker antiinflammatorisk og antiviral (modvirker virus) og er en god support til dit immunforsvar.

Lys chokolade
Du ved det uden tvivl allerede. Skift den lyse chokolade ud med den mørke. Den mørke besidder over 70% kakao som er godt for dig, imens den lyse mest består af sukker og mælkeprodukter.
Kakao indeholder fibre, magnesium, jern, kobber og anitoxidanter.

Agave sirup
Denne type sirup har længe været set på som et sundere alternativ til sukker.
Dog indeholder agave sirup 70-80 % fructose (sukker). I så fald ville jeg hellere vælge raw honning som styrker immunforsvaret. Der er dog også kommet en del alternativer til sukker på markedet, hvis man ønsker at undgå det høje sukkerindhold. Et bud herpå kunne være den nye fibersirup fra sukrin.

Iceberg salat
Der er ingen tvivl om at iceberg salat selvfølgelig er sundt. Det indeholde en masse vand, men udover det, finder du langt flere vitaminer og mineraler hvis du kigger efter de mere mørke grønsager og salater. Eksempelvis spinat.

Margerine
Vælg økologisk smør frem for margerine.
Ligesom græsfodret kød indeholder økologisk smør nemlig flere af de sunde omega 3-fedtsyrer og flere sunde næringsstoffer fra græs og urter som koen spiser i løbet af dagen.
Når man fremstiller margerine fjernes lugt og smag gennem processer der også ændrer planteoliens fedtsyrekæder. Dette betyder at de ikke længere er gode for os. Margerinen har et højt indhold af omega 6, som mange allerede får for meget af og virker inflammatorisk.

 

   

8 kommentarer

  • Janne

    Græsfodret kød behøver ikke være økologisk. På et konventionelt landbrug fodres kørene også med græs bare i form af ensilage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    oksekødet – græsfodret er det så økologisk??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Ah, det er ikke opvarmning du snakker om Men når man snakker om olie på salaten f.eks, er rapsolie så ikke bedre end oliven? Olivenolien er jo nærmest rent mættet fedt, hvor det meste af rapsolien er umættet 🙂 Sikke en jungle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Jeg har forstået det sådan at olie og raps gerne må opvarmes? Jo flere polyumættede fedtsyrer der er i olien, jo lettere oxideres (iltes) de, og der dannes sundhedsskadelige stoffer under harskningsprocesserne ved opvarmningen. Oliven og raps olie har et højt indhold af monoumættede fedtsyrer, så derfor kan raps vel godt opvarmes?! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Gode forslag. De fleste følges allerede i hverdagen. 🙂 Var ellers overbevist om, at rapsolie var sundt, eftersom det er plantebaseret. Hvad med olivenolie? Kokosolie virker lidt sødt, til salt madlavning – men jeg tager muligvis fejl?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stefanie

      De fleste kokosolier man kan købe i større supermarkeder er den lidt søde kokos smag taget ud af produktet, så man netop kan bruge den til alt slags madlavning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du skriver “græsfodret” ved kød ?
    Jeg ville tro kylling var det sundeste valg, men de er jo kornfodret. Mener du at oksekød er det sundeste valg? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Når jeg snakker kød mener jeg oksekød.
      Oksekød er enten græsfodret eller kornfodret, hvor først nævnte er det sundeste valg. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Kreativ træning