Om jeg kan få tiden til at gå på barsel

750kr for 50 minutters træning


En kaotisk morgen kan man vist godt kalde det. Igår aftes planlagde jeg at træne fra morgenstunden hvis Amilia vågnede kl. 06.00 som hun typisk gør. Til stor glæde valgte hun at sove til kl. 07.00 jubii! Det er utroligt hvor stor forskel en time kan gøre for mit energiniveau. Kl. 09.00 havde jeg en aftale, så jeg tænkte i første omgange at udskyde træningen til om aftenen.

Stille og roligt begynder jeg at gøre klar til dagen. Tømmer gårsdagens træningstaske og indser, at der ikke ligger noget kamera i mit etui. FUCK! Jeg har simpelthen efterladt det i Fitness World igår – flot Mette. Ikke nok med at kameraet ikke er helt billigt, så er det anden gang jeg mister det. Foruden synes jeg heller ikke det er super fedt, at andre får adgang til mine billeder. Også selvom der ikke ligger noget folk ikke må se, men det er alligevel en smule krænkende da det er private billeder fra vores ferier og af Amilia osv.

En kæmpe torsk er hvad jeg er! Fluks får jeg pakket mine ting, gjort Amilia klar og kører mod Fitness World. I receptionen bliver jeg modtaget af et par kendte ansigter der smiler til mig, og spørger om jeg mangler et kamera!! Dér faldt en sten fra mit hjerte, pyyyh. Nu hvor jeg alligevel var i træningscenteret, kunne jeg lige så godt få en træning klaret. 50 minutter og en 6 øvelser senere, bliver jeg mødt af en rød strimmel i forruden af bilen. Dagens træning kostede 750kr i form af en p-bøde – jeg havde glemt at registrere nummerpladen i FW’s parkeringsautomat da jeg parkerede. Flot Mette! Men hellere 750kr for 50 minutters træning end at miste kameraet. Always look on the bright side of life. Og tak til den venlige sjæl der har indleveret kameraet i receptionen.
750kr for 50 minutters træning

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Om jeg kan få tiden til at gå på barsel