Simpel kettlebell træning

13 ting jeg er afhængig af

IMG_0441
I er flere der har kommenteret at i godt kan lide de indlæg, hvor jeg fortæller lidt om mig selv og min hverdag. I den anledning har jeg lavet et lidt spøjst indlæg om ting jeg er afhængig af, eller i hvert fald helst ikke vil undvære.

1) Bikinier
Øverst har jeg placeret et billede fra december, hvor vi var på Maldiverne. Vi havde endnu ikke offentliggjort at jeg var gravid og tog derfor et ‘typisk’ gravid billede, men har faktisk aldrig vist det til nogen. Årsagen til at billedet er med her, er bikinien. Jeg har et eller andet for bikinier og søger evigt efter den perfekte! Inden vi rejste købte jeg tre, og havde tidligere på året købt tre. Sådan er det hvert år. Så nu har jeg vel en 25-30 stykker. ups!
m3
2) Redbull smager jo så godt! Det er egentlig ikke fordi jeg mangler energi, men jeg synes de smager helt fantastisk, især den lyseblå light udgave. Inden træning drikker jeg gerne en, men desværre er de ikke på listen over de bedste ting at drikke når man er gravid, så mit forbrug er nærmest ikke eksisterende i øjeblikket. Og JA det er mit eget køleskab jeg stolt viser frem på billedet haha.

3) Menthol læbepomade Hvis jeg ikke kan finde min menthol læmpepomade, kan jeg gå helt i panik. Derfor har jeg en i bilen, en i samtlige tasker, en på mit sengebord og andre finurlige steder i huset. Alle andre læbepomader tørre mine læber ud, hvilket de fleste læbestifter også gør. Hvorfor ved jeg ikke? Jeg hader tørre læber, det er slet ikke til at holde ud.

4) Tørshampoo Min frisør siger altid at jeg har meget hår på hovedet. Hvorfor kan det ikke bare være tykt? Mit hår klasker ret hurtigt sammen og bliver fladt og fedtet. Min skuffe indeholder derfor altid førstehjælp i form af tørshampoo. Er især vild med dem fra babtiste der dufter dejligt!

m1
5) Erwin Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg kunne blive SÅ glad for en hund. I mange år har jeg drømt om at få en, og da jeg fik overtalt Lasse var en glædens dag! I dag er han så stor en del af familien, at vi tager ham med over alt. I går skulle vi gøre rent i et forsamlingshus, vi har lånt til Lasses 30 års fødselsdag. Vi valgte at køre i to biler derhen, så der også var plads til Erwin. Dette på trods af at gulvvask og hundepoter ikke er en super kombination.

6) Mascara
Uden mascara ligner jeg en albino. Mine vipper er lyse og mine øjne forsvinder uden mascara. Hvor ville jeg ønske jeg var født med helt sorte vipper, det er da tusinde gange nemmere end at være afhængig af mascara.

7) Nutella
Hvorfor skal det smage så vanvittigt? Min søster har lige givet mig de tø bøtter på billedet, da hun ved jeg elsker det. Normalt har vi aldrig nutella stående, da jeg ikke kan holde fingrene fra det.

m2
8) Oplevelser På vores væg i stuen har vi en wall sticker med et verdenskort. Vi har begge rejst meget både sammen, hver for sig og før vi mødte hinanden. Oplevelser er noget at det bedste man kan få. De behøver såmænd ikke være på den anden side af jorden. Går der længe mellem jeg er afsted, begynder det et krible i mig.

9) Træningstøj Gud hvor har jeg dog meget, det er næsten pinligt. Da jeg sidste forår var i USA, måtte jeg betale for en ekstra kuffert da vi skulle hjem. Den nye kuffert var fyldt med træningstøj. Jeg tænker ofte at NU vil jeg prøve at købe mere almindeligt tøj, men af en eller anden årsag så lokker træningstøjet mere.

10) Selvbruner Jeg er ikke god til at være bleg. I mine ‘unge’ dage var jeg nok typen der brugte liiiiidt for meget selvbruner, i alt for mange lag. I dag må det gerne se naturligt ud. Jeg smører gerne kroppen en gang i ugen for ikke at blive helt gennemsigtig. De sidste år har jeg brugt en fra Vita Liberata, som er nem at arbejde med og uden parfume og kemi.

m4
11) Lasse Okay lidt kliche, men jeg skal gøre det kort. Han er mit perfekte match og godheden selv. Han udfordrer mig, giver mig kærlighed og støtter mig i alt hvad jeg foretager mig. Det er sundt at savne, derfor prioriterer vi også at få en masse oplevelser hver for sig, men jeg må indrømme at jeg savner ham når vi rejser uden hinanden.

12) Sko eller rettere sagt sneakers. Jeg er ikke typen der bare MÅ have de nyeste nye hele tiden, men kigger man på min skosamling består den næsten kun af sneakers. Til tider kan jeg blive helt i tvivl om hvilke andre typer sko, man kan gå i. Jeg er helt lost på skomoden når det ikke drejer sig om sneakers.

13) Ammepude De sidste 5 måneder har jeg været afhængig af min ammepude. Til jer der ikke ved hvad det er, så er det en pude man kan ligge baby på når man ammer, så man ikke får ondt i ryggen af at bøje sig forover. Indtil baby kommer kan man ligge den mellem benene når man sover, da babybulen gør at man ikke ligger specielt godt i de fleste stillinger. Nu er det bare sådan at resten af familien også er vilde med den. Erwin begynder ligefrem at snorke når han bruger den, og ligger i samme stilling i flere timer (hvilket han ellers ikke gør). Lasse har knas med den ene hofte (skal snart opereres), men han bruger den også meget gerne! Vi må have bestilt til hele familien 😀

22 kommentarer

  • Mine

    Super fedt med personlige indlæg 🙂 Din blog ligger under mine bogmærker som favorit blogs og noget som gør at jeg følger fast de samme blogs er når jeg kan mærke det du brænder for (træningen) som kombineres med noget personligt så man også får en følese af hvem du er 🙂 Så hvis du frygter at lave for mange personlige indlæg, så synes jeg ikke du skal frygte det for din holdning og dine synsvinkler vil vel alligevel pege på det du brænder for ;D
    Jeg er i hvert fald STOR fan af din blog – keep up the good work 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det er godt du lige kan give mig et lille skub. Jeg synes nemlig det er en anelse grænseoverskridende. Ikke fordi jeg ikke vil dele sådanne ting, men mere af frygt for at læserne synes det er super ligegyldigt. Nu skal jeg lige spænde ballerne og komme igang, du er ikke den første der skriver det. 🙂
      Tak for din dejlige kommentar!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Mette . Har du prøvet vita liberatas gradual tined lotion ? Eller bruger du den rigtige selvbruner..: jeg er også blond og lidt i tvivl om farve .. Nogle gange synes jeg nemlig de lyse bliver for ” gyldne” når farven trækker op 🙂 hvilken farve bruger du ? 🙂 mange hilsner , Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hej Mette

    Tak for indlægget som var sjovt og hyggeligt at læse.
    Hvor køber du din selvbruner? Jeg har prøvet at google mærket, du nævner, men det er lidt svært at finde rundt i de forskellige typer selvbruner fra mærket og de forskellige hjemmesider…

    Mange hilsner fra Kathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Kathrine,
      Jeg køber den faktisk bare i Matas.
      Den jeg har hedder PHENOMENAL SELVBRUNER MOUSSE – Dark 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg har det på præcis samme måde med bikinier, ha ha… Altid på jagt efter den perfekte!
    Vildt sødt billede af Erwin med puden :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Det er som om jeg altså kan finde en der sidder bare lidt bedre! 😉
      Erwin putter så godt på den ammepude 😀 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Søndergaard

    Hej søde Mette, grundet til at dine læber bliver tørre af mange læbepomade. Er at de faktisk putter symaskine olie i, som ætser læbekanten og derfor gør dig afhængig. Derfor en god ide at købe i en god kvalitet ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Tak smukke!!
      Jeg holder mig til min menthol, det har altid været den eneste der virkede for mig. 🙂
      Men nu ved jeg da hvorfor mange andre overhovedet ikke gør!! 😀
      God weekend fra mig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha elsker det! Især med bikiniere. Jeg har det på præcis samme måde. Da jeg var i Thailand sidst købte jeg 8 med hjem til vinter Danmark… Hahaha! Min kæreste hader mig for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Man kan bare ikke få nok vel? 😉
      Jeg synes også altid jeg finder en der sidder liiidt bedre og i en farve jeg ikke har. Gid vi havde bedre vejr herhjemme 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor er jeg bare alt for enig i alt for mange af ovenstående punkter. Især den med Nutella.. Hvorfor skal det smage så pokkers lækkert?! Jeg købte et glas i sidste uge og lad mig bare afsløre, at det allerede er væk igen…

    http://cillesunivers.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Nutella er det vildeste. Det smager helt sindssygt, kan sagtens spise de med ske 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natacha

    Hej Mette. Jeg kan anbefale Refectocil hvis du gerne vil prøve at farve dine vipper eller bryn for den sags skyld. Det er super nemt og ved mange kosmetologer bl.a. bruger det. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Tak for tippet Natacha. Jeg bruger det faktisk til at farve mine bryn. Det kan være jeg skal kaste mig ud i farve til vipperne også! Har nok været bange for at få det i øjnene, men nu tror jeg at jeg vil forsøge mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Halløjski Mette😊 Hvis man træner regelmæssigt og spiser sundt med 1 enkelt syndedag (intet vildt) om ugen, hvad vil du så anbefale som RedBull dosis om ugen? Ved det er et mærkeligt spørgsmål😊😊😊 BUT I LOVE REDBULL😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Kamilla! 😀
      Jeg elsker virkelig også redbull!! Tanken om ikke at være gravid og drikke dem igen, kan bringe et stort smil frem på læberne!
      Egentlig så er jeg ikke den fanatiske type, så når du træner i den mængde du gør og lever sundt ser jeg ikke noget problem i at indtage dem som du har lyst til. (Alt med måde ikke? Jeg mener ikke flere om dagen, men får du dem nogle gange i ugen så ser jeg ingen røde lamper)
      Jeg ville nok altid holde mig til dem uden sukker, da jeg ikke er tilhænger af at drikke mine kalorier.
      Når jeg ikke er gravid drikker jeg vel 2 i ugen. Det kan dog også snige sig op på fire i ny og næ. Må indrømme at jeg ikke tænker så meget over det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Mette. Hvis du har problemer med at finde en god læbestift, der ikke tørre dine læber ud, så prøv Dior’s læbestift Dior addict. Det er en læbestift, med en helt masse fugt i, som også bliver lidt glossy på læberne. Jeg er selv ret afhængig af læbepromade, men synes klart det er den bedste læbestift jeg har prøvet.
    Ha’ en god dag 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hej Pernille.
      Fedt med et tip, den må jeg helt sikkert prøve. Synes netop de alle giver mig tørre læber flere dage efter, så jeg bliver nødt til at skrue op for mit læbepomade forbrug 😀 God aften !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Fedt med de mere personlige indlæg ! Og godt jeg ikke er alene med Nutella afhængigheden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Lyngholm

      Hvis jeg ved jeg har nutella stående, så tænker jeg på det selv når jeg ikke er hjemme haha! Du er bestemt ikke alene 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Simpel kettlebell træning